Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ny butik åbner dørene til legesygt retrounivers

Parret bag Retrolovers, Tanja og Jacob Kofoed Johansen har selv en svaghed for både teakmøbler og tysk keramik, der også  kommer til udtryk i butikken. Foto: Ida Marie Kristensen
En ny retrobutik er kommet til Svendborg, hvor brugte ting får nyt liv og sjæl gennem ejerne, der elsker den gamle stil og genbrugstanken.
Annonce

Svendborg: Det er som at træde ind i en tidslomme, når man går ind ad døren til lokalerne på Nyborgvej 4B.

Alt fra teakmøbler, til keramiske gulvvaser i 70'ernes farvekoder, en porcelænsleopard og fløjlsbeklædte lænestole fylder det legesyge retrounivers i den nyåbnede luksusgenbrug Retrolovers (overfor XL Byg), der er drevet af  Tanja og Jacob Kofoed Johansen på henholdsvis 44 og 48 år.

De slog i starten af oktober dørene op for genbrugsglade kunder, og nu kan man altså selv få syn for sagen, hvis man er nysgerrig.

Parret køber ikke bare genbrugsguld forskellige steder i Danmark og Nordtyskland, den tømmeruddannede Jacob Kofoed Johansen bringer også triste møbler tilbage til fordums storhed med sandpapir, lidt olie og en reparation i ny og næ.

Jacob Kofoed Johansen er uddannet tømrer, så det ligger ikke fjernt for ham at gribe værktøjet. Foto: Ida Marie Kristensen

Tanja Kofoed Johansen finder farvestrålende urtepotter frem bag overfalder med snavs og skidt, og parret ombetrækker også møbler, hvis stoffet ikke står til at redde.

- Der er mange gode år tilbage i tingene endnu. Vi kan godt lide selve genbrugstanken om at skåne miljøet og spare på ressourcerne, men vi har butikken her, fordi vi selv synes, at tingene er unikke og flotte, siger Tanja Kofoed Johansen.

Og stilen vækker også minder.

- Teakmøbler noget, jeg husker fra mit barndomshjem. Det samme gælder Søholm (keramikfabrik grundlagt i Rønne, red.), som jo virkelig er i blodet på en bornholmer som mig, siger Jacob Kofoed Johansen.

Og der er mange unikke ting i butikken som førnævnte porcelænsleopard, men også en grøn og gul fugl på størrelse med en fodbold har fået plads i vinduet.

Parret besøger oftes to af Jacob Kofoed Johansens venner i Nordtyskland, når de er på loppemarkeder. Her går de især efter keramik på de forskellige markeder. Foto: Ida Marie Kristensen
Annonce

Sprang ud i det

Parret har i flere år inden åbningen af butikken gået på loppemarkeder i Danmark og Tyskland, hvor de fandt genbrugsfund til hjemmet, men til sidst var der ikke plads til flere fund i hjemmet, så måtte de sælge ud af lageret.


Vi kan godt lide selve genbrugstanken om at skåne miljøet og spare på ressourcerne, men vi har butikken her, fordi vi selv synes, at tingene er unikke og flotte

Tanja Kofoed Johansen


- Man kan sige, at tanken om at kunne leve af det langsomt begyndte at fylde mere og mere, siger Jacob Kofoed Johansen.

Selvom det har været længe undervejs, så fik en god mulighed for et lejemå,l og Jacob Kofoed Johansens stop på sit arbejde fik parret til at tage springet ud i det at drive virksomhed.

- Vi kiggede på hinanden, og så sagde jeg, hvis ikke nu, hvornår skal vi så gøre det, siger Jacob Kofoed Johansen.

Parret har indgået et samarbejde med maler Dorrit Wagner, hvis billeder pryder væggene i lokalerne. Her bag Tanja Kofoed Johansen. Foto: Ida Marie Kristensen

Han arbejder nu på fuld tid i butikken og reparerer møbler udenfor åbningstiderne, hvor Tanja Kofoed Johansen har beholdt sit job som studiesekretær på SIMAC i Svendborg. Hun er dog også at finde på Nyborgvej efter fyraften.

Et kig ind i Retrolovers, som for nylig er åbnet på Nyborgvej i Svendborg. Privatfoto

- Vi fik ikke idéen til butikken under coronakrisen i foråret, men man kan sige, at det har fået os til at tænke anderledes. Vi har også sat vores hus, mit barndomshjem, i Ollerup til salg, så der sker meget i vores liv i år, siger Tanja Kofoed Johansen.

2020 er forandringerne år for de to retroelskere, der håber at gøre deres store passion til en sund forretning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

10 år med rock'n'roll

Ugeavisen Svendborg

Poesi i haven

Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Kor i nye klæder

Ugeavisen Svendborg

Trine tilbage til rødderne

Annonce