Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ny samarbejdsaftale skal gavne Skårups udvikling og bosætning

Jan Askholm er med i arbejdsgruppen i Skårup Sogn, der indgår en ny samarbejdsaftale med lokaludvalget. Arbejdsgruppen består af lokale borgere og repræsentanter for nogle af de foreninger og grupperinger, der i forvejen organiserer frivillige og ildsjæle i de mange aktiviteter omkring Skårup Kultur og Idrætscenter, Åbyskov Forsamlingshus og Skårup Sogns Borgerforening. Privatfoto
En arbejdsgruppe fra Skårup Sogn har indgået en samarbejdsaftale med lokaludvalget i Svendborg Kommune for at styrke Skårups udvikling og bosætning.
Annonce

Vi skal ikke nødvendigvis sætte nye initiativer i gang, men vi skal primært koordinere de mange initiativer, der allerede kommer fra området

Jan Askholm, med i arbejdsgruppen i Skårup Sogn


Skårup: En arbejdsgruppe bestående af borgere i Skårup Sogn har indgået en samarbejdsaftale med Lokaludvalget i Svendborg Kommune. Målet er at gavne områdets fælles udvikling og bosætning, lyder det fra Jan Askholm, der er med i arbejdsgruppen.

- Området er kendetegnet ved et rigt natur- og kulturliv, og det er nogle af de potentialer, vi sammen med Svendborg Kommune vil arbejde på at udvikle yderligere. Den første opgave for arbejdsgruppen bliver at afholde borgermøder, og på den baggrund udarbejde en potentialeplan, der skal danne rammen for en koordinering af de fremtidige aktiviteter, siger Jan Askholm og tilføjer:

- Vi skal ikke nødvendigvis sætte nye initiativer i gang, men vi skal primært koordinere de mange initiativer, der allerede kommer fra området.

I samarbejdsaftalen kan man læse visionen for det nye samarbejde: "Vi vil arbejde på fortsat at gøre lokalsamfundet mere attraktivt, leveværdigt og udbytterigt gennem lokalt samarbejde og borgerinddragelse".

Torsdag 25. juni klokken 20 er der reception i Skårup Idrætscenter og Kulturcenter, hvor den nye samarbejdsaftale bliver underskrevet og fejret. Borgere i Skårup Sogn er velkommen til at deltage og høre mere om samarbejdsaftalen og den nye arbejdsgruppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce