Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ny udstilling på DGV: Oplev lys på flere niveauer

Lysudstillingen på DGV kan ses indtil den 21. februar 2021. Foto: Kirstine Mengel

Hos Galleri DGV kan der lige nu opleves en spændende udstilling med fire fremtrædende kunstnere, nemlig Viera Collaro, Anette Harboe Flensburg, Kathrine Ærtebjerg og Mads Gamdrup.

Det er lys, der er temaet i udstillingen, der både rummer maleri, installation og foto.

Viera Collaro arbejder med lysskulpturer, hvor både elektrisk lys og dagslys indgår.

Mads Gamdrups fotografiske værker er en undersøgelse af de enkelte farver på et videnskabeligt niveau.

Kathrine Ærtebjerg arbejder blandt andet med barokkens lys, der oplyser det, vi skal lægge mærke til, og samtidig rummer de også noget gådefuldt.

I Anette Harboe Flensburgs værker er lysets fokus på en guddommelig eksistens, der forbindes med et videnskabeligt perspektiv.

Grundet omstændighederne har Galleri DGV udvidet mulighederne for at opleve udstillingen.

Det er muligt at booke et besøg uden for almindelig åbningstid, hvis man ønsker at se udstillingen alene eller i en mindre gruppe. Udstillingen kan ses indtil den 21. februar 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Tidsrejsende tour de force: På en enkelt dag viser Svendborg Museum gymnasieelever vej gennem 800 års lokalhistorie

Annonce