Annonce
Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Dyrholm går i krig med og for sin søn

Trine Dyrholm har den store hovedrolle i "Erna i Krig", som nu får danmarkspremiere i Scala. Foto: Jo Voets, Nimbus/Nafta.
Scala har i denne uge fem nye film på plakaten: "Erna i Krig", "The Witches", "The Craft: Legacy", "Come Play" og "Donald Trump på briksen".
Annonce

Svendborg: Mens Første Verdenskrig raser, og våbenføre sønderjyske mænd er tvunget ind i den tyske hær, fordi Sønderjylland på det tidspunkt er under preussisk herredømme, passer Erna Jensen i filmen "Erna i Krig", som på torsdag får dansk premiere i Scala, sit stille liv og sin enfoldige søn Kalle hjemme i landsbyen Bramstrup.

Men da Kalle indkaldes til krigstjeneste, er Erna klar til at gå langt for at beskytte sin dreng. Iført tysk uniform sniger hun sig ind på kasernen og kommer med troppetransporten til Vestfronten.

Første Verdenskrig sluttede i 1918, og for godt 100 år siden blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Med Henrik Ruben Genz’ bearbejdning af Erling Jepsens anmelderroste roman "Erna i Krig" får vi en usædvanlig skæbneberetning fra en dramatisk tid i den danske historie,. fortælles det i en pressemeddelelse.

Det er samtidig historien om en ukuelig kvindes moderkærlighed og stålsatte handlekraft tilsat en god portion sønderjysk patriotisme - fortalt gennem den ugifte og enlige mor, Erna.

"Erna i Krig" er Henrik Ruben Genz’ tredje spillefilm baseret på Erling Jepsens forfatterskab. Med filmene "Frygtelig Lykkelig" (2008) og "Undskyld jeg forstyrrer" (2011) har Genz ført Jepsens romaner til filmlærredet på sin helt egenartige måde. Sammen bringer de to nu publikum tilbage til det Sønderjylland, hvor de begge voksede op.

I titelrollen ses Trine Dyrholm, og på rollelisten er også Ulrich Thomsen, Anders W. Bertelsen og Sylvester Byder.

Annonce

To heksefilm

På torsdag har Scala også premiere på hele to film om hekse.

"The Witches", som er en genskabelse af Roald Dahls højt elskede historie, er en mørk, humoristisk og hjertevarmende fortælling om en ung, forældreløs dreng (Bruno), der i 1967 flytter ind hos sin kærlige bedstemor (Spencer) i Alabama.

Da drengen og hans bedstemor støder på farligt glamourøse, men særdeles djævelske, hekse, flygter hun med sit barnebarn til et overdådigt, afsides badehotel. Desværre ankommer de samtidig med Overheksen (Hathaway), der har samlet sine kollegaer fra hele verden – undercover – for at udføre sine skumle planer.

"The Witches", der handler om en drengs møde med modne hekse, kan fra på torsdag ses i Scala. Foto fra filmen

Instruktør er Robert Zemeckis, og medvirkende er blandt andre Anne Hathaway, Octavia Spencer, Stanley Tucci og Jahzir Bruno.


"Erna i Krig" er samtidig historien om en ukuelig kvindes moderkærlighed og stålsatte handlekraft tilsat en god portion sønderjysk patriotisme.

Fra artiklen


"The Craft: Legacy" handler derimod om fire aspirerende teenagehekse, der får mere end de forventede, da de lærer deres nyfundne kræfter at kende.

Filmen er efterfølgeren til kult-klassikeren "The Craft", og med i filmen er skuespillere som Cailee Spaeny, Gideon Adlon, Lovie Simone, Zoey Luna, Nicholas Galizine, Michelle Monaghan og David Duchovny

Annonce

Autistisk dreng og en præsident på briksen

Endelig viser Scala to film om personer med et særligt sind, måske.

"Come Play" fortæller historien om den autistiske dreng Oliver, der føler sig ensom og alene, fordi har svært ved at kommunikere med sine klassekammerater.

I sin desperate søgen efter nærvær og venskab møder han et mystisk væsen ved navn Larry i en i efterladt tablet. Larry er også ensom og mangler en legekammerat. Men Larry vil ikke dele Oliver med andre…

"Come Play" fortæller historien om den autistiske dreng Oliver, der føler sig ensom og alene, fordi har svært ved at kommunikere med sine klassekammerater. Foto fra filmen

Den 2. november viser Scala så filmen "Unfit: The Psychology of Donald Trump" - på dansk "Donald Trump på briksen".

En række højt estimerede psykologer sættes til at stille diagnosen på den amerikanske præsident, og resultatet er, ifølge en pressemeddelelse, ikke overraskende skræmmende.

Ifølge filmens professionelle panel lider Trump af en lang række psykiske lidelser, heriblandt ondartet narcissisme - et syndrom karakteriseret ved en narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD), der er præget af overdrevne oplevelser af personlig storhed og en overdreven trang til at opnå personlig beundring. Alt sammen kombineret med antisociale og paranoide træk, fravær af samvittighed og empati samt et stærkt psykologisk behov for magt - blandt meget andet, som vi ikke hører om i nyhedsindslagene.

Filmen vises i originalversion uden undertekster.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

10 år med rock'n'roll

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Poesi i haven

Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Kor i nye klæder

Ugeavisen Svendborg

Trine tilbage til rødderne

Annonce