Annonce
Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Udkantsdrama, regnskov, thriller i troperne og ninjaere

Hvor kragerne vender er en ny, dansk film fra 2021 instrueret af Lisa Jespersen. PR-foto
Der er lidt til lattermusklerne, de dramahungrende og til de mindste. Ugens program hos Scala rummer det meste.

Svendborg: "Hvor kragerne vender" er et humoristisk drama om Laura, der har lagt afstand til sin familie på landet for at leve et kunstnerisk bohemeliv som forfatter i København. Da Laura vender tilbage til sin hjemstavn for at deltage i brorens bryllup, opdager hun, at han skal giftes med barndomsfjenden, Catrine. Laura indser, at Catrine har overtaget hendes plads i familien og mærker nu et stærkt ønske om at få den tilbage.

I hovedrollen som Laura kan man opleve Rosalinde Mynster, der senest har haft hovedrollen i den populære tv-serie Badehotellet (2013-18), for hvilken hun modtog en Svend Pris for Årets Danske Skuespiller i en tv-serie. Rosalinde Mynster medvirker også i anden sæson af den aktuelle tv-serie Den som dræber – fanget af mørket. I rollerne som Lauras forældre, Jane og Iver, finder man to af Danmarks største skuespillere Bodil Jørgensen og Jens Jørn Spottag.

Derudover spiller Ærøs egen Jesper Groth karakteren David.

Annonce

Familiefortælling fra Amazonas

Blandt folkene i Amazonas fortælles der om Motelo Mama – den gigantiske skildpadde, på hvis skjold hele regnskoven hviler. Når den er truet af onde ånder, er hun i stand til at skjule den og beskytte den. Men måske ikke længere.

Pigen Ainbo oplever, hvordan hendes paradisiske regnskov bliver truet af fremmede udefra – mineselskaber, som ulovligt fælder skover, graver i jorden, ødelægger og forurener. Hun beslutter sig for at tage kampen op og påkalder sig skovens ånder og får bæltedyret Dillo og tapiren Vaca.

Samtidig er den gamle ondskab, Yakuruna, blevet vækket til live. Det kræver al den snarrådighed, som Ainbo kan mobilisere – og hjælp fra hendes venner – at redde regnskoven. Instruktøren Jose Zelada er selv vokset op i den peruanske del af Amazonas, og filmen ”Ainbo” er inspireret af lokale sagn og legender – nå ja, og så af hans egen mor, der fortalte disse historier til ham som barn.

”Ainbo” har en vedkommende historie i lyset af miljøødelæggelser og klimakrise verden over, men fortalt for børn i et miljø, som vi ikke før har set på film. Rebecca Guld lægger stemme til Ainbo, mens de øvrige figurer får stemme af bl.a. Lars Hjortshøj, Kristian Boland og Vigga Bro.

Annonce

Kult-instruktør er tilbage

Den visionære filmskaber og instruktør M. Night Shyamalan er aktuel med sin nye thriller om en familie, som i forbindelse med deres ferie på et fjerntliggende tropisk sted, opdager, at den strand, som de planlægger et par timers afslapning på, får dem til at ældes foruroligende hurtigt eller mere præcist - reducerer hele deres liv til en enkelt dag.

OLD har en imponerende international rollebesætning med med blandt andre Golden Globe-vinder Gael García Bernal (Amazons Mozart in the Jungle), Vicky Krieps (Den skjulte tråd), Rufus Sewell (Amazons The Man in the High Castle), Ken Leung (Star Wars: Episode VII— The Force Awakens).

Annonce

Ninjakrigere og ældgamle klaner

Henry Golding spiller i ”Snake Eyes: G.I. Joe Origins” den hårdkogte enspænder Snake Eyes, der bliver optaget i den ældgamle japansk klan Arashikage, da han redder klanens arving.

Ved ankomsten til Japan lærer Arashikage Snake Eyes ninjakrigerens kunst og giver ham samtidig noget, han har længtes efter: Et hjem. Men Snake Eyes ære og loyalitet sættes på prøve, da hemmeligheder fra hans fortid afsløres.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Asiatiske kæledægger

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Julekoncerter med jubilerende kor

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Lady Gaga i ny film: Gucci-familiens storhed og fald

Ugeavisen Svendborg

Eamon O’Kane udforsker en verden ude af sync

Ugeavisen Svendborg

Spejdere efterlyser legekammerater

Ugeavisen Svendborg

Valg til Ældrerådet: Horstmann og Lolk løb med de fleste stemmer

Ugeavisen Svendborg

Støt en god sag: Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Når de yngste oplever dødsfald og sygdom hos mor og far: Sorggrupper til børn nærmer sig

Ugeavisen Svendborg

Nuaia gæster Giant Steps med jazz, pop og electronica

Ugeavisen Svendborg

Musikbibliotekets Lytteklub: Årets plader 2021

Ugeavisen Svendborg

Ingeborg vandt pris for respekt

Ugeavisen Svendborg

Særlig søndag i julens tegn

Ugeavisen Svendborg

Julefortælling på biblioteket: Legenden om juleroserne

Ugeavisen Svendborg

Anderledes kogebog støtter lokale kvinder

Ugeavisen Svendborg

Lys i mørket

Ugeavisen Svendborg

Show med Hjejle og Lindkvist: Vanvittige udklædninger, store følelser og gode grin

Ugeavisen Svendborg

Harske Hubbi og stærke tilbud i Stark

Ugeavisen Svendborg

Glade gymnaster: VM-medaljer er det største

Ugeavisen Svendborg

Jul i Christiansmøllen

Ugeavisen Svendborg

787.975 kroner til i 31 lokale projekter

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever fra fire lande besøgte borgmesteren

Ugeavisen Svendborg

Gør en god gerning

Ugeavisen Svendborg

I 14 år ledte hun efter en forklaring: Nu har Simba endelig fundet sin Hansen

Annonce