Annonce
Ugeavisen Svendborg

Nye telte til kulturlivet i Svendborg

Eventchef Anja Mia Haas modtager doantionen på 100.000 kroner af konsulent Henrik Bo Jensen, Fonden for Fynske Bank. Pr-foto
Annonce

Svendborg: Svendborg Event har modtaget100.000 kroner i støtte fra Fonden for Fynske Bank til indkøb af nye telte. Teltene kan blandt andet lånes af lokale foreninger i kommunen som en del af Svendborg Events støtte til lokale initiativer og projekter.

På byens eventkontor er glæden da heller ikke til at tage fejl af:

- Vi er meget, meget glade for den flotte donation! Det vigtige er jo, at det ikke kun er en donation, der er til gavn for Svendborg

Event, men hele byen. Vi kommer selvfølgelig til at bruge teltene til vores egne arrangementer, men det er også muligt for andre arrangører og foreninger at låne dem. På den måde er vi med til at give glæden videre og hjælpe med at støtte op under kulturlivet i byen, fortæller eventchef Anja Mia Haas i en pressemeddelelse.

- Vores erfaring viser, at en essentiel form for støtte er at stille det rette udstyr til rådighed. Indkøb eller leje af telte er en stor post, hvis man er en mindre forening, eller man arbejder med et begrænset budget.

- Udlån af de nye telte kan derfor være med til at sikre, at Svendborg fortsat har plads til store såvel som små initiativer – og derfor er vi jo som eventkontor ekstra glade for den velvillige støtte fra Fonden for Fynske Bank, siger Anja Mia Haas.

Henvendelser angående lån af teltene skal rettes til eventkonsulent Nadja Larsen på nadja.larsen@svendborg.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce