Annonce
Ugeavisen Svendborg

Nyt fund bekræfter detaljer om Svendborgs fortid

Der er fundet både potteskår og dyreknogler i stor stil under gravearbejdet, men stenene er det mest interessante lige nu og lover – måske – godt for nye fund, mens anlægsarbejdet fortsætter. Pr-foto
En sten fundet i jorden under Klosterplads viser, at her har ligget et hus fra renæssancen, måske helt tilbage fra middelalderen.
Annonce

Svendborg: Klosterplads lægges lige nu om, og der graves flittigt i jorden i området. I samme omgang kigger man fra Svendborg Museum efter rester fra Svendborgs fortid.

- Mange borgere stopper op i nysgerrighed og spørger til, hvad vi mon finder, fortæller Inger Laigaard, der arbejder på museet og i udgravningen.

Selv om der ligger meget byggeaffald i form af tegl og plast, rør og ledninger, så var der også en mere interessant gevinst forleden, der bidrager til forståelsen af Svendborgs meget gamle dage:

- Det ligner måske "bare" nogle store granitsten i en bunke. Men det er syldsten, altså fundamentsten, som bindingsværk blev sat ovenpå. De viser, at her har ligget et hus fra renæssancen, måske helt tilbage fra middelalderen, siger Inger Laigaard i en pressemeddelelse.

- Den udlægning bliver bakket op af optegningerne på et kort over Svendborg fra det, der kaldes Resens Billedatlas, tegnet i 1677, siger hun, som med egne ord synes, at "alt gammelt er spændende":

- Men her synes jeg faktisk, at jeg har ret. Stenene viser, at de tegninger, vi har set af Svendborgs ældste kort, har hold i virkeligheden. Det er grundlæggende spændende for os som arkæologer at blive klogere på byens historie, og finde ud af, hvordan den så ud - og formidle nye detaljer om området ud, siger hun.

Annonce

Et stykke af klostret

Syldstenene og det hus, der lå ovenpå stammer formodentlig fra renæssancen fra midten af 1500-tallet og indtil enevælden i midten af 1600-tallet.

- Der er netop fundet mere i jorden, nemlig et stykke murværk mere, og det er ikke umuligt, at det er et lille stykke af klosterets vestlige mur, vi har fat i denne gang, siger Inger Laigaard.

I området lå tilbage fra 1200-tallet et stort bykloster, der prægede byen.


Stenene viser, at her har ligget et hus fra renæssancen, måske helt tilbage fra middelalderen.

Inger Laigaard


- Munkene var tiggermunke, så vi må også konkludere, at der i byen har været velstående folk, der gav bidrag til at de kunne udføre deres arbejde for syge og fattige, mener Inger Laigaard.

Stenene i sig selv viser, at der måske også er mere at finde i området.

Det senest fundne stykke murværk mere, måske en del af klosterets vestlige mur dennne gang. Pr-foto

- Håbet er at finde resterne af den mur, der gik på den vestlige side af klosteret og måske noget af de svendborgensiske middelalderby. De katolske gråbrødremunke forlod stedet umiddelbart efter reformationen, men klosterets kirke blev først revet ned i 1828.

- Det ved mange svendborgensere måske ikke, siger Inger Laigaard, som derfor er glad for at folk stopper og spørger - og er optaget af deres by.

Gravearbejdet på Klosterplads og Frederiksgade fortsætter resten af efteråret og måske dukker der flere sten op, der kan fortælle historier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce