Annonce
Ugeavisen Svendborg

Nyt højdebeholderanlæg og nye vandledninger til Vindeby Vandforsyning

Vindeby Vandforsyning har investeret over to millioner kroner i nyt højdebeholderanlæg og vandledninger. Foto: Vindeby Vandforsyning
Vindeby Vandforsyning har ombygget, renoveret og investeret for over to millioner kroner.

Tåsinge: Det seneste år har Vindeby Vandforsyning investeret over to millioner kroner i nyt højdebeholderanlæg og nye vandledninger.


Ombygningen er en stor styrkelse af forsyningssikkerheden for store dele af vandforsyningen på Tåsinge

Jacob Tjørntved Davidsen, driftsleder Vindeby Vandforsyning


Pengene er gået til en 1,2 kilometer lang vandledning og et spritnyt udpumpningsanlæg fra Grundfos, som erstatter det gamle, der blev installeret tilbage i 1980.

Annonce

Styrket forsyningssikkerhed

Ifølge driftsleder i Vindeby Vandforsyning, Jacob Tjørntved Davidsen, er der tale om en stor forbedring for vandforsyningens forbrugere.

- Ombygningen er en stor styrkelse af forsyningssikkerheden for store dele af vandforsyningen på Tåsinge. Via udpumpningsanlægget sikres en stabil forsyning til dele af Vindeby Vandforsynings forbrugere og forsyningen af Landet Vandværk, og dermed en sikker forsyning af drikkevand på Tåsinge.

Ifølge driftslederen vil forbrugere i Bregninge, Gyldenmose, Gl. Nyby og dele af Troense opleve et mere stabilt vandtryk.

Investeringen er en del af Vindeby Vandforsynings renoveringsplan, hvor der løbende investeres i både ledninger, anlæg og teknik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce