Annonce
Ugeavisen Svendborg

Nyt liv i Bodyguide: Tøj afløser beauty

Jeanne Mønsted har åbnet modebutik i Bodyguides tidligere lokaler på Torvet 1. Foto: Michael Thorbjørnsen
Jeanne Mønsted har åbnet tøjbutikken Swop & Mønsted i Bodyguides tidligere lokaler på Tovet 1 i Svendborg.

Svendborg: Ved årsskiftet flyttede kosmetolog Rikke Møller sin hudplejesalon Bodyguide fra Torvet 1 til Møllergade, og den flotte ejendom midt i centrum er nu sat til salg. Indtil en ny ejer melder sig på banen, har Jeanne Mønsted, som siden 2013 har stået bag andre butikker i byen, overtaget lejemålet, og på sigt kunne hun godt se sig selv som den nye indehaver af ejendommen.

- Jeg er blevet helt forelsket i bygningen, som bare er så smuk at se på, og som indvendig er fuld af atmosfære. Jeg er gået i tænkeboks vedrørende et køb, så vi må se, hvad fremtiden bringer, fortæller Jeanne Mønsted, 52 år.

I første omgang står hun på ubestemt tid som lejer af lokalerne, og her vil hun under butiksnavnet Swop & Mønsted sælge tøj fra henholdsvis et italiensk og fransk modehus.

Annonce

- Når jeg rejser i Europa, har jeg stort fokus på lokale tøjmærker, og i både Italien og Frankrig noterede jeg mig på min seneste tur et par brands, som så meget interessante ud, både hvad angår styles, materialer og pris. Jeg kontaktede de to producenter, fik et samarbejde etableret, og nu importerer jeg selv tøjet. Det betyder, at jeg kan holde priserne på et favorabelt niveau, forklarer Jeanne Mønsted.

Der er tale om kjoler, bukser, toppe, blazere, skjorter, frakker, smykker og tasker i silke, bomuld, linen og viskose - og det meste kan købes til under 500 kroner.

- Lækkert tøj i gode materialer til en overkommelig pris, reklamerer hun.

Butik i Odense

Jeanne Mønsted, som er tidligere skolelærer, etablerede sig i 2013 som selvstændig med tøjbutikken Swop i Korsgade, hvor konceptet var salg af secondhand. Fem år senere, i 2018, flyttede hun til førstesalen over Kvickly i Gerritsgade, hvor hun åbnede genbrugskonceptet Øverste Hylde på hele 450 kvadratmeter. Øverste Hylde lever i bedste velgående med Jeanne Mønsted i ejerkredsen, men ikke længere med ansvaret for den daglige drift.

Jeanne Mønsted sælger nyt tøj fra franske og italienske producenter samt luksus secondhand i Swop & Mønsted på Torvet 1. Foto: Michael Thorbjørnsen

I 2020 åbnede hun så i Kongensgade i Odense en Swop-butik, og som navnet på den nye butik i Svendborg, Swop & Mønsted, antyder, så er der også luksus-secondhand at finde her.

- Jeg har et par stativer med luksus vintage og secondhand, dog kun mærkevarer, så her bliver der både nyt og gammelt at gå på jagt efter, siger hun.

Jeanne Mønsted glæder sig nu til igen at servicere sine kunder fra Swop-tiden i Korsgade.

- Jeg har virkelig savnet kontakten til mine gamle kunder, og personligt har jeg savnet det at hjælpe kunder med at blive stylet og finde frem til tøj, der passer den enkelte bedst, fortæller Jeanne Mønsted.

Ejendommen på Torvet 1 er i fire plan, men det er foreløbig kun stueetagen på cirka 60 kvadratmeter, som udnyttes til tøjsalg.













Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sommer med kærlighed, håb og drømme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hvad ved du om Delle?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Svendborg Ghostwalk: Gåsehud og genfærd på gåtur

Ugeavisen Svendborg

Eeg og Fonnesbæk jazzer i gårdhaven

Ugeavisen Svendborg

Sommer er vandhundens paradis, eller?

Ugeavisen Svendborg

Små stjerner tumlede rundt

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Michelin-stjerner, myreprinsesser, og megahurtige biler

Ugeavisen Svendborg

På fredag åbner Coop365 i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Yngre jazzløver brøler med Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hvor mange gange spiser du din mad?

Ugeavisen Svendborg

Lokale skoler tænker nyt: Der skal mere virkelighed ind i undervisningen

Ugeavisen Svendborg

Fysioterapi med padelbane i baghaven

Ugeavisen Svendborg

Genbrug: Nu kan du også sortere mad- og drikkekartoner til genanvendelse

Ugeavisen Svendborg

Futtog tager første tur efter renovering

Ugeavisen Svendborg

20.000 kroner til seniorer

Ugeavisen Svendborg

Har du overvejet Botox? Nu har du muligheden på Sydfyn

Ugeavisen Svendborg

Alt det usagte: Familiehemmeligheder på museum

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever på to hjul: Søfart på cykel

Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Kreative kvinder i nye rammer

Ugeavisen Svendborg

Lån og prøv en elbil i to dage

Ugeavisen Svendborg

Piberøg på Sydfyn i 20 år

Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Midsommer, hvidtjørne og hvide nætter

Annonce