Annonce
Ugeavisen Svendborg

Nyt lys skal tænde fodboldspillere

Henrik Bo Jensen, Jørgen Elgaard, Preben Juhl Rasmussen, Dorthe O. Jensen, Miriam Elgaard
Annonce

Hesselager: Nu er det på Hesselager Stadion slut med at bruge det dårlige lys som undskyldning, når en aflevering til en medspiller ikke sidder lige i skabet. Hesselager forenede Sportsklubber har nemlig for nylig tændt for helt nyt lys over banen, og man håber så, at de forbedrede forhold også tænder spillerne på banen.

Det blev på et bestyrelsesmøde i Hesselager forenede Sportsklubber i 2019 besluttet, at den gamle og ikke tidssvarende belysning på fodbold stadion skulle fornyes. En arbejdsgruppe blev nedsat for at udarbejde et forslag til ny belysning, og markedet blev undersøgt. Der blev foretaget besøg på fodboldstadioner med LED-belysning og indhentet tilbud fra relevante udbydere.

- Valget faldt på et dansk foretagende, Northled, der i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitets afdeling for Fotonik, har udviklet en belysning, der opfyldte vore ønsker. Der blev udarbejdet et budget til gennemførelse af projektet. Herefter måtte der fremskaffes fornøden kapital til projektet, også det lykkedes. Arbejdsgruppen er alle dybt taknemmelige for den store indsats, der er ydet, fortæller Jørgen Elgård Pedersen, formand i Hesselager Fodbold, i en pressemeddelelse.

Projektet er altså nu blevet en realitet. LED-belysningen er monteret og afprøvet - og virker efter hensigten.

- Vi mangler nu kun en ting, en officiel indvielse. Vi vil gerne invitere alle, der har været med ved gennemførelsen af projekt til indvielse, men grundet coronarestriktioner, må vi beklageligvis udsætte denne indvielse til et senere tidspunkt - sandsynligvis i foråret 2021, oplyser Jørgen Elgård Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kor i nye klæder

Ugeavisen Svendborg

Trine tilbage til rødderne

Annonce