Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ny udgivelse: Aske bringer den psykedeliske country til Svendborg

Aske Skat betegner sig selv som både cowboy og sangskriver. Han er aktuel med nyt album. Foto: Maria Fonfara
Den lokale musiker og sangskriver Aske Skat er aktuel med pladen ”Riding Silver Mind”. Albummet er indspillet i Svendborg med både lokale og nationale musikere.

Svendborg: For to år siden sad den lokale musiker Aske Skat på en bakketop på Anholt og tømte sit hjerte til solnedgangen, da pladeselskabsejer Sigurt Djurhus tilfældigt kom forbi.

Dette møde kulminerede mandag d. 11. januar i udgivelsen af ”Riding Silver Mind”, som kan købes på vinyl og streames på diverse musiktjenester.

Sangene handler ifølge en pressemeddelelse om alt fra kristendom, forliste drømme, super trips, ro på landet og fængselsophold. Teksterne er ærlige og bygger på Aske Skats eget livs op- og nedture.

- Det giver ifølge en dyb, smagfuld og sjældent kant, mener Aske Skat.

Albummet blev til i Studie17 på Østre Havnevej, Svendborg, hvor alle sange blev optaget på fire hektiske dage.

- Pladen bærer heldigvis præg af dette, for den er kaotisk smuk, som kun plader, der opstår således kan lyde - intet er for aftalt og alt er umiddelbart og spontant, fortæller Aske Skat.

I bedste Blues Brothers-stil blev et band sat sammen til anledningen, som bestod både lokale musikere fra Sydfyn, men også et par prominente navne fra den danske psych-scene havde fundet vej til studiet i Svendborg. For eksemepel kan man på albummet høre Emil Bereau og Jonas Waaben fra det internationalt anerkendte psy/rock/blues band The Sonic Dawn, den lokale og pladeaktuelle sanger og sangskriver Kjartan Bue samt violinisten Anne Poulsen.

- Det er en helt overdrevet besætning, der sjældent er set stærkere, og som nu danner rammen om The Psychedelic Country Band, siger Aske Skat i pressemeddelelsen

Albummet er udgivet af selskabet Afd. O Records og er blevet mixet i lydstudiet ”The Village Recording” med brug af bl.a. John Lennons gamle klangforstærker og Fleetwood Macs tidligere mixerpult. Det har ifølge Aske Skat skabt en helt uovertruffen lyd på samtlige af de friskpressede vinyler, pladekontrakten har kastet af sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sølv til Magnus

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce