Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ombygning og corona udskyder: Tradition rykket til næste år

Lysfesten er rykket til sidste weekend i januar 2021. Foto: Svendborg Kommune
Coronasituationen og ombygningen på Frederiksøen gør, at dette års Lysfest, der skulle løbe af stablen den 7. december, rykkes til næste år.
Annonce

Svendborg: Der er ikke meget i 2020, der har været som det plejer. Heller ikke den traditionelle lysfest, der hvert år fejres første lørdag i december. Faktisk bliver det slet ikke nogen lysfest i år, da lysfesten er blevet rykket til weekenden 30.-31. januar næste år.

Lysfesten er arrangeret af Frederiksø Kunst og Kultur, Svendborg Kommune og et væld af andre svendborgensiske kulturaktører, og i år bliver lysfestens femte år.

Det er dog ikke kun coronasituationen, der gør, at rammerne er ændret. Både ombygningen på Frederiksøen, der først ventes at stå færdigt næste sommer, samt de nye lejere på Frederiksøen gør, at der må tænkes i andre baner.


I år vil Lysfesten prøve en masse nye ting af. Både formatet, placeringen og tidsrummet er blevet kastet op til genfortolkning og nyfundet kreativitet.

Anna Als, Svendborg Kommunes havneudviklingsteam


- I år vil Lysfesten prøve en masse nye ting af. Både formatet, placeringen og tidsrummet er blevet kastet op til genfortolkning og nyfundet kreativitet, siger Anna Als fra Svendborg Kommunes havneudviklingsteam i en pressemeddelelse.

I stedet for at finde sted på havnekajen som normalt, vil den nyetablerede parkeringsplads på Frederiksøen i stedet blive de fysiske rammer om lysfesten. Begge dage vil det finde sted i tidsrummet 16.30 til 20.00.

Annonce

Færre engagerende aktiviteter

På grund af coronasituationen bliver det heller ikke muligt at have de engagerende aktiviteter, der ellers tidligere har været rigeligt af.

Fokus bliver i stedet på lysinstallationer og -dekorationer, hvor havnen vil blive pyntet og opsat som en udendørs lysudstilling. Lidt involvering er der dog plads til, og derfor vil årets Lysfest vil guide gæsterne ud på en lysende vandretur på Svendborg Havn, hvor man vil kunne opleve dekorationer og installationer lavet af såvel anerkendte kunstnere som lokale foreningsaktører.

Arrangørerne oplyser, at alle er velkomne til at bidrage til Lysfesten på Frederiksøen. Hvis man vil lave en lys-, lyd- eller videoinstallation, eller har helt andre lysende ideer, så kan man tage kontakt til Lysfest-koordinator Dicte Frost på lysfest@svendborg.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce