Annonce
Ugeavisen Svendborg

Opråb til de sangglade: Leg med lyd i det offentlige rum

Sydfyns Kulturforening arrangerer lydlege på torvet i Svendborg som en del af et større projekt om lyd i det offentlige rum. Foto: Kim Rune/Ritzau Scanpix

Svendborg: Hvert år den 4. maj gjalder alsang i det ganske land, men i år - med forsamlingsloft og afstandskrav in mente - er det ikke muligt at mødes til store fællessangsarrangementer. Men så var det måske noget at fejre besættelsestidens endeligt på en lidt anden måde, stadig ved stemmens brug?

Sydfyns Kulturforening inviterer, med støtte fra Alsang2020, til "Lydlege" på Store Torv i Svendborg torsdag den 4. maj klokken 14.30-16.30.

- Inspireret af tider med forbud mod alsang, som vi kender det, vil vi gerne undersøge andre former for sangsamvær, skriver kulturforeningen i et oplæg om "Lydlege".

Annonce

I samarbejde med SyngSydfyn, organist og klokkenist Povl Christian Balslev samt scenograf Naja Schønemann, billedkunstner Mads Borre og lydkunstner Ditte Elly Goard tager lydlegene form af en workshop, hvor de medvirkende sammen leger med lyd-og sangrelaterede aktiviteter. Aktiviteten "Lydlege" er en medskabende begivenhed, hvor forbipasserende opfordres til både at lytte med og til en vis grad – afhængig af coronarestriktioner – selv  deltage.

Workshoppen munder ud i fællessang klokken 16.00 på torvet, naturligvis med alle restriktioner overholdt. Ønsker man at deltage i workshoppen, skal man tilmelde sig ved at sende en mail til sydfynskulturforening@gmail.com. Der er begrænsede pladser.

"Lydlege" er et pilotprojekt forud for et mere omfattende lyd-i-det-offentlige-rum-projekt med titlen "Fællesklang", som Sydfyns Kulturforening afvikler i dagene op mod den 1. september 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Sølv til Magnus

Annonce