Annonce
Ugeavisen Svendborg

På FGU er det trygt at være ordblind

Tryghed og trivsel er afgørende elementer i læringsmiljøet på FGU Syd- og Midtfyn. Her hjælper ordblindekoordinator Laura Nørmark Jessen de to elever, Ralf Iversen og Julie Pedersen. Foto: Ditte Bech Mellson
På FGU, den forberedende grunduddannelse, får ordblinde elever støtte fra dag ét. Eleverne er glade for hjælpen i skolens inkluderende undervisningsmiljø. FGU Syd- og Midtfyn holder åbent hus onsdag den 26. maj

Svendborg: På FGU Syd- og Midtfyn på Tipsvænget i Svendborg er det ikke et individuelt problem at være ordblind. Tværtimod har skolen med afdelinger i Svendborg, Faaborg og Ringe et stærkt fokus på, at man er sammen om at være ordblind.

FGU, som står for den forberedende grunduddannelse, er nemlig født med en ambition om at skabe ”ordblindevenlige læringsmiljøer”, og det betyder blandt andet ordblindekoordinatorer på alle tre skoler, særlige ordblindelærere, løbende valgfag for ordblinde og tolærerordninger i
dansk, matematik og andre fag.

Her på FGU, hvor omkring en tredjedel af eleverne er ordblinde, er det selvfølgelig helt okay at have svært ved stavning og læsning. Det er ikke noget, man skal være ked af eller føle er pinligt. Ordblindhed er noget man har - ligesom et dårligt knæ, og man skal bare hjælpes og støttes til at bruge de bedst mulige værktøjer og udvikle nogle andre læsestrategier, fortæller Laura Nørmark Jessen, ordblindekoordinator på FGU i Svendborg.

Annonce

Hurtig hjælp

For at hjælpe eleverne bedst muligt screenes alle nye elever i både dansk og
matematik på en af de allerførste dage, og viser en elev tegn på ordblindhed, laves der med det samme en ordblindetest, så der straks kan sørges for de rette hjælpemidler.

Lige nu arbejder FGU Syd- og Midtfyn ihærdigt på at få mulighed for at lave
testene, inden eleverne begynder på skolen, så hjælpemidlerne er på plads allerede første skoledag.

- Vi arbejder både med den gode indgang og den gode overgang, så når vores elever skal videre i anden uddannelse eller job, hjælper vi med, at de ikke falder mellem to stole og sørger for, at de blandt andet kan få deres it-rygsæk med, fortæller Laura Nørmark Jessen.

Ud over den særlige IT-rygsæk med en bærbar computer med blandt andet oplæsningsprogrammer, scanning og talegenkendelse har FGU også tegnet en række abonnementer til hjælpeprogrammer som AppWriter og Subreader, der hjælper de ordblinde elever.

Vil du vide mere om undervisningen på FGU Syd- og Midtfyn, holder alle tre skoler i Svendborg, Faaborg og Ringe åbent hus onsdag den 26. maj klokken 15-17.30.

Fokus på ordblindhed

FGU, den forberedende grunduddannelse, har tre spor;

AGU, almen grunduddannelse, har fokus på almene fag som dansk, matematik, engelsk og samfundsfag tilrettelagt på en praksisrettet måde.

PGU, produktionsgrunduddannelsen, tager udgangspunkt i værkstedspædagogikken i forskellige faglige temaer som ”Mad og ernæring”, ”Omsorg og sundhed” og ”Byg, bolig og anlæg”

EGU, erhvervsgrunduddannelsen, tager udgangspunkt i en praktikaftale i en virksomhed, der så suppleres med en række skolefag og brugbare certifikater og kurser.

På alle tre uddannelser har FGU fokus på ordblindhed.

FGU har løbende optag på basisholdene, og på AGU- og PGU-sporet er der ledige pladser til august.

Mere information om FGU kan hentes på www.fgusydogmidtfyn.dk eller www.ug.dk – under ”uddannelser til unge”.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sommer med kærlighed, håb og drømme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hvad ved du om Delle?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Lokale skoler tænker nyt: Der skal mere virkelighed ind i undervisningen

Ugeavisen Svendborg

Eeg og Fonnesbæk jazzer i gårdhaven

Ugeavisen Svendborg

Sommer er vandhundens paradis, eller?

Ugeavisen Svendborg

Fysioterapi med padelbane i baghaven

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Michelin-stjerner, myreprinsesser, og megahurtige biler

Ugeavisen Svendborg

Yngre jazzløver brøler med Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hvor mange gange spiser du din mad?

Ugeavisen Svendborg

Genbrug: Nu kan du også sortere mad- og drikkekartoner til genanvendelse

Ugeavisen Svendborg

Har du overvejet Botox? Nu har du muligheden på Sydfyn

Ugeavisen Svendborg

Futtog tager første tur efter renovering

Ugeavisen Svendborg

20.000 kroner til seniorer

Ugeavisen Svendborg

Alt det usagte: Familiehemmeligheder på museum

Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Lån og prøv en elbil i to dage

Ugeavisen Svendborg

Piberøg på Sydfyn i 20 år

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever på to hjul: Søfart på cykel

Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Midsommer, hvidtjørne og hvide nætter

Ugeavisen Svendborg

Kreative kvinder i nye rammer

Ugeavisen Svendborg

Købelysten på boligmarkedet er brandvarm i juni

Ugeavisen Svendborg

Zenobia med nye melodier til gamle sange

Ugeavisen Svendborg

Lokale sangskrivere med i ny sangbog

Annonce