Annonce
Ugeavisen Svendborg

På opdagelse i et finurligt univers

Nanna Frost, biblioteksformidler, anbefaler "De bedste historier af Jan Lööf", som indeholder tolv af den svenske forfatters allermest kendte og elskede billedebogklassikere.
Børnebiblioteket i Svendborg anbefaler at gå på opdagelse i den svenske forfatters Jan Lööfs finurlige univers. Tag på findejagt på børnebiblioteket eller kast dig over det billedrige forfatterskab
Annonce

Svendborg: Jan Lööf er en af Sveriges største børnebogsforfattere og illustratorer. I mere end 50 år har han begejstret både børn og voksne med sin særlige, magiske tegne- og fortællestil, som er på en og samme tid både naiv, realistisk og detaljerig.

Annonce

Zeppelinere, sørørverskibe og brandbiler

De mest kendte herhjemme er nok "Historien om det røde æble", "Min morfar er sørøver" og "Viktor bygger en bro". Motiverne spænder over bymiljøer, natur, eventyrlige væsner, sjove karakterer og zeppelinere, sørørverskibe og brandbiler.


Tegningerne supplerer de umiddelbart enkle tekster og tilføjer bøgerne en særlig charme, der venter på at fascinere både gamle og nye læsere.

Fra artiklen


Mit eget første møde med Jan Lööfs streger var, da jeg som fire-årig fik læst pixibogen "Viktor bygger en bro". Manden Viktor bor på en ø med sin eneste ven, en tam måge. Viktor bygger broen, for at folk kan komme på besøg. Inden længe er der bygget en fabrik, en havn og huse til arbejderne, og pludselig er der fyldt med larm og trafik på øen.

Selve historien, stemningen, farverne og de enkle tegninger af Viktor, øen og mågen - gjorde indtryk, og bogen adskilte sig fra alle mine andre pixi bøger.

Annonce

De bedste af de bedste historier

I 2018 udkom det flotte 300 siders samlebind "De bedste historier af Jan Lööf", som indeholder tolv af hans allermest kendte og elskede billedebogklassikere.

Den nyeste billedbog i samlingen er "ABC-bogen" fra 2018, hvor alfabetet får et nyt og spændende udtryk i mødet med Lööfs tegninger. Der er utroligt mange detaljer og finurlige kringelkroge at gå på opdagelse i. Tegningerne supplerer de umiddelbart enkle tekster og tilføjer bøgerne en særlig charme, der venter på at fascinere både gamle og nye læsere.

Nye og gamle læsere fra 3-100 år kan starte her og glæde sig til de mange, mange timers højtlæsning og ikke mindst genlæsning, der venter forude.

Jeg kan kun anbefale bogen "De bedste historier" som det oplagte sted at starte eller genopdage Lööfs magiske verdener. God læsning til jer alle!

Annonce

Er din morfar en sørøver?

På børnebiblioteket i Svendborg er det i løbet af sommeren muligt at blive klogere på Jan Lööfs univers og deltage i findejagt for børn, hvor man også kan være med i lodtrækningen om en bog.

Derudover kan børn i alderen 4-9 år sammen med en morfar (eller anden voksen) deltage i “ Er din morfar en sørøver”-workshop d. 6. juli kl. 13-15 eller d. 7. juli kl. 10-12.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce