Annonce
Ugeavisen Svendborg

Pop med udkant: Phisters Kartel udgiver album

Phisters Kartel, som består af Brian Jensen, Erling Jeppesen, Peter Hesseldahl, Michael Raunholst og Thomas Buhl, udgiver den 8. april albummet "Everybody Knows". Pr-foto
"Everybody Knows" er titlen på et nyt album med rutinerede musikere fra Sydfyn

Svendborg: Et par år og en lang række intense sessions i studiet er nu blevet til et album, "Everybody Knows", med en perlerække af gode numre fra Phisters Kartel, et af de mere markante bands fra den sprudlende musikscene i Svendborg.

Phisters Kartel handler om fem mænd, tæt på de tres, hver med temmelig mange års erfaring i alle mulige bands, der alle spiller musik, de kan lide, og som er skrevet af en forsanger, Brian Jensen, med en forbløffende evne til at lave sange, der hænger godt fast.

- Det lyder til forveksling som noget man vist har hørt en gang, det er velkendt, velklingende – men det er nyt, lover Brian Jensen i en pressemeddelelse.

De øvrige medlemmer i bandet er Erling Jeppesen (bas og sang), Peter Hesseldahl (leadguitar), Michael Raunholst (keyboards) og Thomas Buhl (trommer), og de spiller en gang varieret musik:

- Nogle numre er på engelsk, andre er på dansk. Stilen spænder fra country til natklub jazz over latin til ballader og klassisk rock - hver især stilsikkert håndteret, lover Brian Jensen.

Annonce

Teksterne kradser

Forskelligheden afspejler, at bandets medlemmer har brugt en del årtier på kanten af det professionelle i mange forskellige genrer.

- Så hvad kalder man det, som Phisters Kartel spiller?

- Det er pop – såmænd. Vellyd, god musik, fedt at høre. Vi har ikke ret travlt med at være dybe, Vi spiller det, vi synes lyder godt og skulle nogen tænke, at vi er meget inspireret af Johnny Cash, Pink Floyd, Beatles, Dire Straits, Lars Hug eller Shubidua for den sags skyld - ja, så er det kærligt ment.

- Vores mål både live og på det nye album er, at musikken skal lyde godt, men det er ikke pop som i hjernedødt eller banalt. Teksterne kradser, og det er alvorligt ment. Det handler om at gå hele vejen for kærligheden. Phisters Kartel er pop –and proudly so.Vellyd er ikke det samme som pladder og sødsuppe.


Vi har ikke ret travlt med at være dybe, Vi spiller det, vi synes lyder godt og skulle nogen tænke, at vi er meget inspireret af Johnny Cash, Pink Floyd, Beatles, Dire Straits, Lars Hug eller Shubidua for den sags skyld - ja, så er det kærligt ment.

Brian Jensen, forsanger


- Og så er Phisters Kartel fra Sydfyn – og det er vi glade for. Vi er fra den del af virkeligheden, hvor man arbejder med gamle biler, roder med hus og have, falder i staver over naturen, og ja, kører med trailer af og til. Alt i alt; vi spiller pop med udkant, forklarer Brian Jensen.

"Everybody Knows" udkommer den 8. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Tidsrejsende tour de force: På en enkelt dag viser Svendborg Museum gymnasieelever vej gennem 800 års lokalhistorie

Annonce