Annonce
Ugeavisen Svendborg

Pop-up restauranter med lokale råvarer

Trekløveret bag tre pop-up restauranter i løbet af sommeren: Fra venstre er det Anders Højlund Andersen, Katrine Bach Hansen og Jakob Hirsch. Foto: Michael Thorbjørnsen
Spisetid og Øhave inviterer til fællesspisning med lokale råvarer tre aftener i løbet af sommeren - på tre forskellige lokationer.
Annonce

Svendborg: Madleverandøren og cateringvirksomheden Spisetid, som med succes åbnede i efteråret 2018 i Svendborg, og landmændene i det økologiske landbrug Øhave, som etablerede sig på Tåsinge for et år siden, inviterer i løbet af sommeren til tre fællesmiddage på Sydfyn.

- Vi hylder, tilbereder og serverer gennem tre unikke middage, med tre forskellige temaer, på tre forskellige lokationer, sæsonens råvarer. Vi høster grøntsagerne og urterne, som herfter bliver bearbejdet og tilberedt af kokken Jakob Hirsch på Spisetid, fortæller Katrine Bach Hansen, der sammen med sin kæreste, Anders Højlund Andersen, står bag Øhave.

- Vi vil gerne skabe meningsfulde oplevelser i Svendborg, og de tre første pop-up restauranter er en test, for bliver de en succes, laver vi flere. Vi håber på de tre aftener at kunne skabe en unik og intim oplevelse, og vi gør os umage, så det bliver velsmagene mad og flot serveret, hvor alt spiller, forklarer Jakob Hirsch.

- Men det bliver også en middag hvor vi kommer hinanden ved, for vi sidder ved et langbord, skåler sammen og du må gerne spørge sidemanden, om han vi række dig smørret, supplerer Anders Højlund Andersen.

- Kom og mød os og hinanden på et sted, du aldrig har spist før. Vi pynter op, dækker bord og laver og serverer en fantastisk middag af friske, lokale og økologiske råvarer, lover trekløveret.

Den første aften med fællesspisning er den 12. juni på Svendborgsund Bryghus på Sundbrovej. Den 31. juli foregår det under Svendborgsundbroen - og den 14. august hos Øhave på Søren Lolks Vej.

Dato, tid og sted

De tre pop-up restauranter er på følgende datoer og steder:

Den 12. juni: Svendborgsund Bryghus, Sundbrovej 12. Aftenens tema er fjerkræ, og man har inviteret Svendborgsund Bryghus til at fortælle lidt om, hvem de er.

Den 31. juli: Under Svendborgsundbroen. Aftenens tema er fisk, og Jacob Hirsch vil fortælle lidt om Spisetid

Den 14. august: I marken hos Øhave, Søren Lolks Vej 2 på Tåsinge, Aftenens tema er vegetarisk - og Anders og Katrine fra Øhave vil fortælle om deres landbrug.

Alle aftener begynder klokken 17.30

Pris: 300 kroner - drikkelse er inkluderet i prisen.

Der er et begrænset antal pladser pr. gang.

Ved dårligt vejr ændres lokation.

Er du pescetar, så anbefales enten fællesmiddagen under broen eller ved Øhave.

Er du vegetar, så anbefales middagen ved Øhave

Hvis man har allergier, så kontakt os venligst inden du køber dine billetter.

Billetter på: bit.ly/sydfyn - nærmere program følger med køb af billet.

Annonce

Moderne madoplevelser

Jakob Hirsch stiftede Spisetid i november 2018 og er Sydfyns nye madleverandør til frokostordninger for virksomheder og mad til selskaber, events og meget andet.

- Jeg har plantet mine gastronomiske rødder i den fynske muld, fordi vi her er omgivet af nogle af Danmarks bedste råvarer og madinteresserede mennesker. Spisetid drives af det gode håndværk, årstidernes dynamiske sæsoner og konstant nytænkning. Vores vision er at ruske op i cateringbegrebet og skabe moderne madoplevelser, fortæller Jakob Hirsch, som allerede har opnået stor succes på Sydfyn med en booket kalender gennem vinteren og foråret

Katrine Bach Hansen og Anders Højlund Andersen står som omtalt bag et lille, men alsidig og økologisk grønsagsproduktion på Tåsinge.

- Fra Øhave sælger vi vores afgrøder lokalt, hver lørdag på Torvet i sommerhalvåret og til restauranter, skoler og køkkener en større del af året. Vi tror på en lang og bred frisk lokal sæson, og vi tror på vores landbrug som en relevant, tilstedeværende og positiv aktør i lokalsamfund og natur, fortæller Anders Højlund Andersen.

- Vi glæder os til nogle fantastiske og forhåbentlig solrige timer sammen med en masse madentusiaster i vores pop-up restauranter i det smukke Sydfyn, slutter de tre initiativtagere.

Billetter kan bestilles på bit.ly/sydfyn

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Bo banker rusten af

Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce