Annonce
Ugeavisen Svendborg

Potentialet er stort

Michael Thorbjørnsen.

Det har uomtvisteligt været et par mærkelige og uforudsigelige år, som verden og dermed også Svendborg har oplevet.

En mikroskopisk virus har i både 2020 og 2021 sat et gigaskopisk aftryk, for coronaen har vel på den ene eller anden måde påvirket alle individer på kloden - en i sig selv utrolig bedrift og verdenshistorisk enestående i en tid, hvor vi mennesker ellers troede, vi havde styr på det hele og det meste. Naturen og biologien charmerer, overrasker og udfordrer os konstant, hvilket kan være smukt, når vores øjne rettes mod unikke naturfænomener, men også skræmmende, når vores eget helbred og liv står på spil.

Håbet for 2022 må derfor være, at videnskaben og biologien får bugt med covid-19 og de mange mutationer, så vi igen kan vende tilbage til en tryg hverdag uden frygt og restriktioner, og hvor vores sociale gener igen kan blomstre med foråret og ikke mindst til sommer, hvor vi forhåbentlig kan afvikle DGI Landsstævne 2022 under varme og sol og ikke i coronaens begrænsende skygge.

Annonce

Landsstævnet bliver årets absolut største begivenhed i Svendborg, og vi håber alle, at vi gentager succesen fra 1994, hvor hele byen viste sig fra sin bedste side - ikke mindst alle de svendborgensere, som gav en frivillig hånd med og sørgede for, at vores gæster fik en dejlig oplevelse.

Den holdånd skal genskabes til sommer, for det er afgørende, at byen løfter i flok, hvis landsstævnet skal lykkes. Heldigvis tyder det på, at det (selvfølgelig) er tilfældet, for jeg hører ofte om venner og bekendte, som har meldt sig under frivillighedens faner. Jeg får i øvrigt selv gæster under landsstævnet, da tre af husets værelser allerede nu er lejet ud til festivaldeltagere, og jeg kan kun opfordre andre til at andre gør det samme, så vores gæster har et sted at hvile ud og sove, når dagens gymnastik og aftenens festligheder er overstået.

Landsstævnet er nemlig ikke kun idræt, men også en fest, og hele byen er inviteret med, når der er koncerter om aftenen med navne som Mads Langer, Lars Lilholt, Tina Dickow, Hjalmer, Pauline, Patina og mange flere (læs mere side 32).

Potentialet er stort, når en hel by beslutter sig for, at skal der være fest, så lad der være fest - og her på Ugeavisen Svendborg glæder vi os til fortsat at følge forberedelserne og ikke mindst være en del af festen.

For avishuset i Sct. Nicolai Gade har 2021 også været lidt af en fest. Vores lokale excel-drenge havde hævede øjenbryn i begyndelsen af året, fordi annoncesalget på grund af coronaen var gået noget i stå, men sidst på året kunne Ugeavisen Svendborg alligevel fejre et resultat over det budgetterede, ligesom vores gode kolleger på Fyns Amts Avis for første gang i flere år havde en stigning i abonnementssalget. Den lokale presse lever altså i bedste velgående på både print og net, og vi vil også i 2022 fortælle dig om stort og småt fra Svendborg og resten af Sydfyn.

Må jeg ønske væres læsere, annoncører og andre samarbejdspartnere et godt nytår.




Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce