Annonce
Ugeavisen Svendborg

Prøv stoleyoga og styrketræning med Svendborg Senior Idræt

Stoleyoga er udviklet for dem, der har vanskeligt ved at lave øvelser på gulvet. Med en stol ved hånden eller under bagdelen er stabiliteten sikret. PR-foto
Stoleyoga er udviklet for dem, der har vanskeligt ved at lave øvelser på gulvet. TRX er et motionshjælpemiddel med nogle solide elastikker, stropper og håndtag.
Annonce

Svendborg: Alle seniorer, der har lyst til at prøve yogaens positive virkning for både krop og sjæl, er velkommen til åbent hus arrangement mandag 4. november kl. 10-11 i Svendborg Idrætscenter – Motorikken - på første sal.

Stoleyoga er udviklet for dem, der har vanskeligt ved at lave øvelser på gulvet. Med en stol ved hånden eller under bagdelen er stabiliteten sikret, og udbyttet af yogaens dybe stræk og øvelser for mobilitet og balance er intakte.

Yoga styrker netop den enkeltes mobilitet, balance, styrke, kropsbevidsthed, og så giver yoga tilmed et mentalt overskud.

Instruktør Martine Voigt fra Svendborg Senior Idræt pointerer, at vi ofte spænder uhensigtsmæssigt i mange af kroppens muskler helt uden at tænke over det. Desuden glemmer vi også at trække vejret ordentligt, især når vi laver bare en smule anstrengende arbejde.

Der kræves ingen forudsætninger, men det er en god idé, at have noget behageligt tøj på til fri bevægelighed, og så lige foretage en tilmelding til prøvetimen mandag 4. November kl. 10-11. Det sker ved henvendelse til Svendborg Idræts kontor, Ryttervej, på tlf. 6223 3019 senest to dage før.

Er der opbakning til prøvetimen, opretter Svendborg Senior Idræt hold med start i januar 2020.

Onsdag 6. november er det muligt for alle seniorer at prøve nyere styrketræning, den såkaldte TRX slyngetræning, i et åbent hus arrangement kl. 10-11 i SG-huset på Ryttervej. PR-foto
Annonce

Effektiv styrketræning

Svendborg Senior Idræt inviterer også til effektiv styrketræning.

Onsdag 6. november er det muligt for alle seniorer at prøve nyere styrketræning, den såkaldte TRX slyngetræning, i et åbent hus arrangement kl. 10-11 i SG-huset på Ryttervej.

Og hvad er nu det for noget – jo, TRX er såmænd bare et motionshjælpemiddel med nogle solide elastikker, med stropper og håndtag, som hænger ned fra loftet. De tilmeldte seniorer skal blot være forberedte på at blive udfordret, få sved på panden og mærke, at der er liv i musklerne, og så huske træningssko og vand. Viser der sig tilstrækkelig opbakning til denne nye aktivitet, så opretter Svendborg Senior Idræt hold med start i januar 2020.

Tilmelding til åbent hus arrangementet onsdag 6. november skal ske senest to dage før til kontoret på Ryttervej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce