Annonce
Ugeavisen Svendborg

Pris til medarbejdere: Arbejdsglæde under svære betingelser

Medarbejderne i Sektion Midtbyen modtog i dag Arbejdsglædens Pris for en ekstraordinær indsats i en tid med forandringer og omstruktureringer. Foto: Michael Thorbjørnsen
De ansatte i Sektion Midtbyen modtog i dag Arbejdsglædens Pris, som gives for en engageret indsats på ældreområdet.

Svendborg: Svendborg kommune uddeler to gange om året inden for ældreområdet Arbejdsglædens Pris, som gives til en medarbejder, sektion eller leder, der udviser særligt engagement og skaber positiv stemning omkring sig, både i forhold til de ældre medborgere og til sine kolleger.

Første pris i 2021 blev torsdag den 2. september overrakt til samtlige medarbejdere i Sektion Midtbyen, som sad i møde, da de blev overrasket af ledelsen, der kom med blomster, diplom og et gavekort til en bowlingaften og gratis middag for alle.

I sin tale fremhævede ældrechef Kirsten Vie Madsen, at Sektion Midtbyen på trods af store udfordringer har evnet at stå sammen og ved fælles holdånd at udvikle samarbejdet.

Annonce

- I har i de seneste år været gennem store omlægninger af jeres arbejdsområde. De omstruktureringer og nye udfordringer, det medfører, kan mærkes. Til trods for forandringerne opleves I heldigvis positive og glade. Og I udstråler trods opstartsudfordringer, at ”vi vil det her” og ”det skal bare lykkes”. Som kollegaer hjælper I hinanden. I byder ind og problemer løses på kreativ vis i positiv ånd. Det smitter af på borgerne, som også mærker jeres gode humør, motiverede Kirsten Vie Madsen.

Ældrechefen sluttede af med et ønske:

- Jeg håber, at I også fremadrettet vil være med til at lade arbejdsglæden sprede sig hos jer, for den arbejdsglæde, I udviser, har stor betydning for den pleje og omsorg, I giver borgere i Svendborg Kommune.

Præmie bruges på julefrokost

John Jensen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Svendborg Kommune, fortalte, at Arbejdsglædens Pris skal være med til at skabe positiv opmærksomhed omkring ældreområdet, og på alle de gode oplevelser og tiltag, der dagligt er en realitet på områdets arbejdspladser.

Ældrechef Kirsten Vie Madsen og John Jensen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Svendborg Kommune, overrakte prisen til arbejdsmiljørepræsentant Dorthe Svensson, der modtog diplomet på vegne af sine kolleger. Foto: Michael Thorbjørnsen

- Vi kender nok alle sammen, at man har nogle dage, hvor man er bedre til at skabe glæde omkring sig - både til kolleger, borgere og hvem man ellers er i kontakt med. Sådan er vi nok flest. Men heldigvis er der også bare kolleger, som skaber positiv stemning, engagement og glæde omkring sig hver dag. De fortjener en særlig tak. Og det gør vi på ældreområdet med Arbejdsglædens Pris.

Medarbejderne blev hurtigt enige om, at præmien på den gratis middag og bowling skal bruges på den årlige julefrokost.

Uddelt første gang i 2008

Arbejdsglædens Pris skal være med til at skabe positiv opmærksomhed om alle de gode oplevelser og indsatser, der sker på ældreområdet i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune vil herudover give et skulderklap til de, der i særlig grad lykkes med at skabe et godt arbejdsmiljø, samtidig med at man yder den bedste service for borgerne.

Arbejdsglædens Pris kan tildeles en person, leder eller en gruppe medarbejdere.

Arbejdsglædens Pris uddeles to gange om året.

Arbejdsglædens Pris blev uddelt første gang i maj 2008.

Prisen uddeles af  ”Arbejdsglædens Pris-Komite” – en komite af mennesker med særligt blik for trivsel og arbejdsglæde.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Så er der igen liv på teatret

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Helt elektrisk dag: SEF-direktør håber, folk får lyst til at få en varmepumpe eller elbil

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny forretning i Gerritsgade: June UND Mads åbner butik med livsstil

Ugeavisen Svendborg

Match-making mellem ledige seniorer og virksomheder

Ugeavisen Svendborg

Kulturelt Samråd opløser sig selv: - Der er ikke længere brug for et fælles organ til at tale kulturens sag

Ugeavisen Svendborg

Nikolaj spildte seks skoleår

Ugeavisen Svendborg

AOF står klar med hjælp til ord- og talblinde

Ugeavisen Svendborg

Foredrag om Kina i fortiden, nutiden og fremtiden

Ugeavisen Svendborg

Anmelderrost forfatter gæster Thurø

Ugeavisen Svendborg

Musikbibliotekets Lytteklub: Punkere og protestsangere

Ugeavisen Svendborg

Stor festival til Svendborg: 50 fortællere klar til at fortælle

Ugeavisen Svendborg

Mød de sydfynske klimafamilier

Ugeavisen Svendborg

Alligator Gumbo spiller på Harders

Ugeavisen Svendborg

Nye behandlere til Tåsinge

Ugeavisen Svendborg

Vind billetter til koncert med ABBA-musik

Ugeavisen Svendborg

Kan du hjælpe?: Søfartsmuseum søger gamle billeder af kongeskibet Dannebrog

Ugeavisen Svendborg

Nu begynder de maritime foredrag i Svendborg: Overlæge kickstarter sæsonen

Ugeavisen Svendborg

Kom til dyrenes dag i Maxi Zoo

Ugeavisen Svendborg

De vandt billetter til koncert med Ginne Marker

Ugeavisen Svendborg

Se film om og fra det gamle Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Gigtforeningen inviterer på gåtur: Tag en travefælle under armen

Ugeavisen Svendborg

Brandes illustrerer Lagerlöf

Ugeavisen Svendborg

Søndagsblues med Perry Stenbäck og Uffe Steen

Annonce