Annonce
Ugeavisen Svendborg

Provokatør udstiller i Svendborg: Kokain, ludere og kærlighed på SAK

Kristian von Hornsleth vil til ferniseringerne fortælle om sine værker, kunstprojekter og den aktuelle udstilling "Cocaine and Hookers/Red Wine and Love". Arkivfoto
Kristian von Hornsleth, en af samtidskunstens enfant terrible, udstiller på SAK i Svendborg - fernisering både lørdag den 12. og søndag den 13. juni.

Svendborg: Normalt foregår åbningen af en kunstudstilling på én dag, men SAK i Svendborg har til den kommende udstilling valgt at invitere til fernisering over to dage. Årsagen er, at udstilleren er den kontroversielle og kendte kunstner, Kristian von Hornsleth, og at SAK derfor forventer flere premieregæster end normalt - og at man på grund af restriktionerne på den måde kan tilgodese flere interesserede.

Ferniseringen finder sted  lørdag den 12. og søndag den 13. juni, begge dage klokken 14, og her vil Kristian von Hornsleth selv fortælle om sine værker, kunstprojekter og den aktuelle udstilling "Cocaine and Hookers/Red Wine and Love".

Konfronterende aktioner

Kristian von Hornsleth er en af samtidskunstens enfant terrible, en provokatør, et uomgængeligt brand og en af de få kunstnere, der ikke er bange for at tale til en bred offentlighed gennem medierne, fortælles det i en pressemeddelelse.

Kristian von Hornsleth, her i et slags selvportræt, udstiller frem til august på SAK i Svendborg. Pr-foto

Blandt hans mest omdiskuterede værker er det kapital aktivistiske projekt The Village Project Uganda – hvor Hornsleth lavede en aftale med en hel landsby i Uganda. Den bestod i at indbyggerne hver især tog navnet Hornsleth som mellemnavn i bytte for en gris eller en ged.

Et af Kristian von Hornsleths værker fra udstillingen. Pr-foto

Et andet projekt i samme kategori var The Homeless Tracker Project, hvor en række hjemløse i London blev eksponeret som levende kunstobjekter og vist frem for publikum. Gallerikunderne havde samtidig mulighed for at købe forskellige kategorier af portrætter af de hjemløse og kunne tracke en hjemløs ved hjælp af en GPS-sender mod betaling.


Vi drømmer om kærlighed og rødvin, men søger kokain og ludere.

Kristian von Hornsleth, kunstner


Disse kapital aktivistiske projekter er blevet anklaget for at være kynisk udnyttelse af udsatte mennesker men er omvendt også blevet anerkendt for at være konfronterende aktioner, der udstiller kapitalismens genstandsgørelse af alt, hvad kan omsættes til forbrug og indtjening. Derved bliver hykleriet og dobbeltmoralen sat i fokus i vores forhold til bl.a. ulandshjælp og udsatte menneskers situation.

Annonce

Konceptkunstner

Hornsleth opfatter sig selv som en politisk konceptkunstner, og selv har han følgende karakteristik af den virkelighed, værkerne afspejler på den kommende udstilling i SAK Kunstbygning:

- Midt i forvirringen, midt i dobbeltbetydningen, og midt i tvivlen kan kunst ind imellem give mennesket mulighed for at reflektere. Alt hvad jeg laver af kunst kredser omkring splittelsen mellem hjertet og hjernen. Mellem moral og magt. Mellem grådighed og gavmildhed. Mellem etik og æstetik. Mellem opbyggelighed og selvdestruktion. Det virker som om at hjernen og hjertet ikke vil det samme. Både på et personligt og på et samfundsmæssigt plan.

- Vi har alle muligheder for at leve et godt liv her på planeten. Vi har teknisk overlegenhed, vi har masser af innovativ intelligens og vi har flere penge end Gud, men vi vælger at smadre det hele. Jeg er ikke en skid bedre selv, men som min psykiater siger: "Erkender man diagnosen, er halvvejs kureret."

Et af værkerne på udstillingen "Cocaine and Hookers/Red Wine and Love".

- Vi drømmer om en ren bæredygtig planet, men søger egoistisk ødelæggende materialisme. Vi drømmer om demokrati og menneskerettigheder, men stemmer på Trump. Vi drømmer om internettets store frihed, men drukner overvågning og hysterisk jagt på tomhjernede likes. Vi drømmer om Beethoven og Shakespeare, men vælge Den Store Bagedyst. Vi drømmer om kærlighed og rødvin, men søger kokain og ludere, siger Kristian von Hornsleth i pressemeddelelsen.

Udstillingen "Cocaine and Hookers/Red Wine and Love" viser Kristian von Hornsleths mangfoldige kunstproduktion, deriblandt også hans ikoniske malerier ”Fuck You Artlovers”, der er et slogan, der åbenlyst taler ind i kunstverdenens selvhøjtidelige hykleri. Tilføjet Hornsleths centralt placerede logo, der tydeliggør værket som brand.

Annonce

Sydfynske modernister

Foruden maleri og dokumentation for de kapital aktivistiske projekter viser udstillingen  Hornsleths vidtfavnende og debatterede kunstproduktion op til i dag - omfattende skulptur, fotografi, video og installation.

Udstillingen kan ses til den 15. august.

I Privaten vises i samme periode udstillingen "Sydfynske Originaler" i anledning af SAK Kunstforenings 80-års jubilæum. Her vil man kunne se værker fra SAK's egen samling af tidlige sydfynske modernister.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sommer med kærlighed, håb og drømme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hvad ved du om Delle?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Svendborg Ghostwalk: Gåsehud og genfærd på gåtur

Ugeavisen Svendborg

Eeg og Fonnesbæk jazzer i gårdhaven

Ugeavisen Svendborg

Sommer er vandhundens paradis, eller?

Ugeavisen Svendborg

Små stjerner tumlede rundt

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Michelin-stjerner, myreprinsesser, og megahurtige biler

Ugeavisen Svendborg

På fredag åbner Coop365 i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Yngre jazzløver brøler med Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hvor mange gange spiser du din mad?

Ugeavisen Svendborg

Lokale skoler tænker nyt: Der skal mere virkelighed ind i undervisningen

Ugeavisen Svendborg

Fysioterapi med padelbane i baghaven

Ugeavisen Svendborg

Genbrug: Nu kan du også sortere mad- og drikkekartoner til genanvendelse

Ugeavisen Svendborg

Futtog tager første tur efter renovering

Ugeavisen Svendborg

20.000 kroner til seniorer

Ugeavisen Svendborg

Har du overvejet Botox? Nu har du muligheden på Sydfyn

Ugeavisen Svendborg

Alt det usagte: Familiehemmeligheder på museum

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever på to hjul: Søfart på cykel

Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Kreative kvinder i nye rammer

Ugeavisen Svendborg

Lån og prøv en elbil i to dage

Ugeavisen Svendborg

Piberøg på Sydfyn i 20 år

Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Midsommer, hvidtjørne og hvide nætter

Annonce