Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ro på settet: Storfilm optaget på Langeland

Anders W. Bertelsen, Trine Dyrholm og Ulrich Thomsen er på rollelisten i filmen "Erna i krig". Pressefoto: Marc Bossaert
Et 40 mand stort filmhold plus skuespillere og statister indtog Langeland for at færdiggøre den kommende film "Erna i krig"
Annonce

HUMBLE: Et 40 mand stort filmhold kunne i sidste uge optage både begyndelsen og slutningen på den kommende film "Erna i krig" på Vesteregnsvej. Optagelserne, der er en del af filmatiseringen af Erling Jepsens roman af samme navn, fandt sted på Langeland, fordi Film Fyn har smidt én million kroner i filmens i alt 36 millioner kroner store budget.

Film Fyns støtte vækker da også begejstring hos instruktør Henrik Ruben Genz.

- Med pengene fra Film Fyn kan vi optage i Danmark, det havde ikke været muligt uden. Og Langeland er den perfekte lokation, siger instruktøren.

Det samme synes skuespillerne, der blandt andet tæller kendte ansigter som Anders W. Bertelsen, Trine Dyrholm og Ulrich Thomsen.

- Jeg har gode minder fra Langeland, og jeg takker Film Fyn for muligheden for at komme igen, fortæller Ulrich Thomsen efter dagens og dermed filmens sidste optagelser.

Han og kollegaen Trine Dyrholm var sidst på Langeland under optagelserne til Susanne Bier-filmen "Hævnen" fra 2010, der også have gallapremiere i Bio Langeland.

"Erna i krig" får dansk premiere til september næste år. På de to langelandske optagedage i Humble og Bagenkop var flere lokale med i statistroller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce