Annonce
Ugeavisen Svendborg

Senior Erhverv Svendborg 25 år: Plads til både direktør og gulvvasker

John Bent Pedersen. Foto: Michael Thorbjørnsen
Annonce

John Bent Pedersen, 60 år, Svendborg:

I september 2017 mødte jeg op på en jobmesse i Odense, fordi jeg var blevet arbejdsløs. Her mødte jeg en flok mennesker, der kaldte sig for Senior Erhverv. De fortalte om deres netværk, og netop et fællesskab var lige præcis det, som var et af mine mål med jobmessen, da man som ledig godt kan føle sig lidt alene og magtesløs.

Jeg møder op til åbent hus et par uger senere og bliver med det samme draget af den atmosfære, der er i netværket. Jeg melder mig ind i netværket samme dag, og pludselig går det stærkt for mig. Jeg bliver meget hurtigt trukket med ind i virksomhedsservice, bliver introduceret til nogle værktøjer, og pludselig står jeg ude på mit første virksomhedsbesøg.

Alt dette var bare starten på mit virke i Senior Erhverv Svendborg. Jeg har senere arbejdet med kontorpasning, medlemsservice og været med i bestyrelsen, ligesom jeg har benyttet mig af alle de kurser, der bliver afholdt af Senior Erhverv - og ikke mindst har fået job ved byggeriet af letbanen i Odense.

Når jeg ser tilbage, er jeg helt på det rene med, at min tid i Senior Erhverv Svendborg ikke er slut endnu, selvom jeg er en af de mange, der er røget ud i job i kraft af netværket. Når jeg engang er færdig med erhvervslivet, så vil jeg med glæde tage del i det arbejde, der er i at drive et netværk.

Succes kommer ikke af sig selv, der skal være ildsjæle bag, der skaber ånden og pladsen til at kunne vride sin sjæl ud blandt ligesindede. Når vi sidder rundt om bordet, er vi lige. Det er ligegyldigt om du har været direktør eller gulvvasker, det er en af de mange ting, der gør netværket stærkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce