Annonce
Ugeavisen Svendborg

SfB'ere i nye klæder: Fond donerer spilletrøjer til U14-drenge

Fonden for Fynske Bank har doneret penge, så SfB's U14-hold kan få nye trøjer. Fra Venstre mod højre: Erhvervskonsulent Henrik Olsen fra Fynske Bank, Vilhelm Foshammer, William Woldby, Malthe Larsen, Andreas Visbjerg Rasmussen, Marcus Nukulkit Hansen og U14 holdleder Jakob Rasmussen. Privatfoto
Fonden for Fynske Bank har valgt at donere spillertrøjer og målmandshandsker til SfB's talentfulde årgang 2007.

Svendborg: Fodboldklubben SfB's U14-drenge har i denne sæson kunne trække helt nye trøjer over hovederne. Fonden for Fynske Bank har således sørget for, at holdet har fået 14 nye spilletrøjer, ligesom den har doneret målmandshandsker til årgangens tre målmænd.

Den talentfulde 2007-årgang har i indeværende sæson hele tre 11-mandshold og tæller i alt 40 spillere. Og trøjerne falder derfor et tørt sted, meddeler holdleder Jakob Rasmussen i en pressemeddelelse.

- Vores målmænd træner nogle uger op til fire gange plus en kamp i weekenden, så der slides meget på deres udstyr, og da handskerne er målmandens vigtigste redskab, så siger det sig selv at udstyret skal være i orden, siger holdlederen.

Det var erhvervskonsulent fra Fynske Bank, Henrik Olsen, som havde æren af at overrække donationen til holdet. Han forklarer, at det i Fonden for Fynske Banks ånd at støtte projekter, som er i stand til at omfavner både bredde og eliten.

- SfB årgang 2007 opleves som en årgang hvor kammeratskab og udvikling går op i en højere enhed. Derfor er vi med ombord, siger Henrik Olsen i  pressemeddelelsen.

SfB's U14-årgang har denne sæson blandt andet et hold i landets bedste U14 række. Holdet er med i Liga 1 på et såkaldt wildcard og ligger pt. nummer 2 foran licensklubber som AGF, VB og OB.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sølv til Magnus

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce