Annonce
Ugeavisen Svendborg

Simone tilbyder massage til hårdtarbejdende mænd

Simone Lotus Møller har på Håndværkervænget 5 åbent klinik, hvor hun primært tilbyder kropsbehandlinger til håndværkere. Foto: Michael Thorbjørnsen
Simone Lotus Møller har åbnet klinik, hvor hun primært tilbyder behandlinger til mænd i fysisk hårdtarbejdende fag - og det sker på Håndværkervænget i Tved.
Annonce

Svendborg: Simone Lotus Møller, 27 år, har meget passende åbnet klinik på Håndværkervænget 5 i Tved, for her tilbyder hun primært kropsbehandlinger til mænd i fysisk hårdtarbejdende fag.

- Det gælder blandt andet sømænd, håndværkere, slagtere og chauffører, fortæller Simone Lotus Møller, der er uddannet samtaleterapeut og kropsterapeut.

Hun kommer fra en familie af landmænd, er kærester med en sømand og er kommet ind i en svigerfamilie af vognmænd. For at tjene til sin uddannelse har hun haft en masse ufaglært arbejde i mandsdominerede brancher, på lager og havn, hvor hun har mødt og oplevet flere mænd, der sled sig selv rigtig hårdt og havde ondt flere steder i kroppen.

- Mange ville egentlig gerne gøre noget ved kroppen, men vidste ikke, hvor de skulle gå hen. Jeg hørte folk klage over, at der kun var åbent 10-16 på klinikkerne, at det ikke var til at finde en p-plads inde i byen med en ladvogn, og at der slet ikke var nogle steder, mænd havde lyst til at tage hen med ømme muskler, fordi man hurtigt følte sig kvalt i kunstige orkidéer, røgelse og harpemusik, forklarer Simone Lotus Møller.

Derfor besluttede hun at åbne en kropsbehandlingsklinik primært målrettet mænd i fysisk hårdtarbejdende fag.  Hun kalder sin klinik for Få Det Godt Kropsbehandling, og her er der fleksible åbningstider - også tidlig morgen og sen aften, så kunderne kan komme før eller efter arbejde. Der er ligeldes fri parkering med plads til transporter, ladvogn eller lastbil - og altid kaffe på kanden og saltlakridser i skålen.

Annonce

Kvinder og kokke er velkomne

Simone Lotus Møller er født og opvosket i Sorø, har boet i København, men flyttede for et år siden til Tåsinge med min kæreste, der starter på Navigationsskolen i Marstal efter nytår.

- Et halvt år på iværksætterudviklingsforløbet "Strømstyrke" på Fremtidsfabrikken i Svendborg, har nu resulteret i, at jeg går fuld tid som selvstændig kropsbehandler med speciale i håndværkere, siger Simone Lotus Møller, hvis kropsbehandlinger består af dybdegående kropsterapeutisk massage, som blandt andet afhjælper ondt i ryggen, lænden, nakken, skuldre og knæ.


Jeg hørte folk klage over, at der kun var åbent 10-16 på klinikkerne, at det ikke var til at finde en p-plads inde i byen med en ladvogn, og at der slet ikke var nogle steder, mænd havde lyst til at tage hen med ømme muskler, fordi man hurtigt følte sig kvalt i kunstige orkidéer, røgelse og harpemusik

Simone Lotus Møller


I de kommende uger kommer tager Simone Lotus Møller i øvrigt ud på diverse arbejdspladser og byggepladser i Svendborg og omegn med en flyer og en kold sodavand til Sydfyns hårdtarbejdende håndværkere, hvor hun fortæller mere om sine tilbud.

- Jeg specialiserer mig i mænd og håndværkere, men er selvfølgelig ikke begrænset til det. Kokke og kvinder er selvfølgelig også velkomne, smiler Simone Lotus Møller, der kan træffes på tlf. 42804410.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hjælp til følsomme fødder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Pengegave til maritimt museum

Ugeavisen Svendborg

Vintagemode fra aflyst modeshow

Annonce