Annonce
Ugeavisen Svendborg

Slamsugerkæde etablerer virksomhed i Svendborg

Kirsten Melbye Schultz er daglig leder af FKS Slamson, hvor Tim Rasmusen (th) og Anders Lomborg er ansat som spuleoperatører. Foto: Michael Thorbjørnsen
FKS Slamson er rykket ind på Bodøvej 5 med Kirsten Melbye Schultz i førerhuset.

Svendborg: FKS Slamson, en kæde med speciale i kloakker og slamsugning, har etableret en ny afdeling i Svendborg, og dermed har virksomheden nu 10 afdelinger i Danmark.

Svendborg-afdelingen har til huse på Bodøvej 5 med Kirsten Melbye Schultz i førerhuset. Hun, der er ansat som kørselsleder for to nyansatte spuleoperatører, er 54 år og oprindelig uddannet kontorassistent ved Odense Kommune.

I 15 år var hun ude med et godt tilbud for Lars Larsen i Jysk, og efterfølgende bød arbejdsopgaverne på salg af biludstyr. Efter seks år i bilbranchen blev Kirsten tilbudt job i slamsugerbranchen, hvor hun i otte år fungerede som disponent for spuleoperatører samt udførelse af alt administrativt arbejde i denne forbindelse. Igennem mange års arbejde på Sydfyn har Kirsten Melbye Schultz derfor et stort netværk og lokalkendskab.

De to spuleoperatører har ligeledes en del erfaring med sig i bagagen. Tim Rasmussen, 47 år, har været beskæftiget med kørsel som autoredder og har kørt for andre transportvirksomheder.

Anders Lomborg, 28 år, er uddannet kloakmester og har erfaring fra entreprenørvirksomhed.

På kontoret er Ole Backholt, 49 år, tilknyttet som sælger. Han har 10 års erfaring inden for branchen samt et stort lokalkendskab, da han har arbejdet i Svendborg i seks år.


Ingen opgaver er for stor eller for lille, og vi står altid til rådighed, da vi har døgnvagt.

Kirsten Melbye Schultz.


- Når Sydfyn, og det gælder også Nyborg, Faaborg og Langeland, har stiftet bekendtskab med FKS Slamsons mangeårige erfaring og ekspertise på området, er det meningen, at teamet skal udvides med to-tre mand samt yderligere vogne, fortæller Kirsten Melbye Schultz i en pressemeddelelse.

Annonce

Døgnvagt

FKS Slamson har i dag 170 medarbejdere, og virksomheden tilbyder slamsugning, tv-inspektion samt kloak- og ledningsreparationer for offentlige, private og erhvervskunder.

Kirsten Melbye Schultz, FKS Slamson

- Vi har biler til enhver opgave og har herved mulighed for at sende den rigtige bil til den pågældende opgave, siger Kirsten Melbye Schultz.

FKS Slamson i Svendborg er for eksempel udstyret med en minispuler, som kan udfører alle opgaver som en stoppet håndvask, toilet og kloak. Minispuleren er udstyret med kloak-tv, så kunden altid har mulighed for at få klarlagt, om der er kloakproblemer.

- Vi har ligeledes en 4-aksels ADR bil, som kan udfører lignende opgaver som minispuleren. Denne har mulighed for også at køre med farligt gods og olieholdigt materiale. Denne vogn kan man vælge til de større og tunge opgaver, fortæller Kirsten Melbye Schultz.

FKS Slamson tilbyder også abonnementer i forbindelse med etablering af rottespærrer, så den enkle privatperson, firma eller kommune ikke selv skal holde øje med, hvornår der er service på deres rottespærrer, for den klarer FKS Slamson.

- Ligeledes tilbyder vi også abonnementer på fedtudskiller, olieudskiller og septiktanke. Ingen opgaver er for stor eller for lille, og vi står altid til rådighed, da vi har døgnvagt, siger Kirsten Melbye Schultz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce