Annonce
Ugeavisen Svendborg

Stark opruster på bæredygtighed

Stark i Svendborg får nu en mere bæredygtig profil. Foto: Michael Thorbjørnsen
Stark har ansat som ny bæredygtighedschef. Dermed øger byggemarkedskæden sit fokus på bæredygtigt byggeri for at være på forkant med kundernes stigende krav til området. Stark ønsker især at gøre det lettere for håndværkerne at bygge bæredygtigt.
Annonce

Svendborg: Efterspørgslen på bæredygtigt byggeri vokser konstant i disse år. Hos Stark, som har et byggemarked på Rødeledsvej i Svendborg, er bæredygtighed et højt prioriteret indsatsområde.

Derfor opruster byggemarkedskæden yderligere for at være på forkant med udviklingen i samfundet og kundernes stigende interesse for at bygge bæredygtigt. Det sker med udnævnelsen af Kristian Fribo til bæredygtighedschef i en nyoprettet stilling.

Kristian Fribo kommer fra egne rækker. I en årrække har han varetaget stillingen som senior sourcing manager i Strak Group og har samtidig været ansvarlig for Starks Svanemærke-, FSC- og PEFC-certificeringer af bæredygtige produkter til de nordiske markeder.

Fremover får bæredygtighedschefen til opgave at løfte Stark til næste niveau inden for alle produktkategorier og sikre kompetent rådgivning om bæredygtighed.

- Jeg har arbejdet indgående med det her område de seneste 15 år, og jeg glæder mig rigtigt meget til at bruge al min arbejdstid på at løfte vores ekspertise yderligere inden for bæredygtighed. Vi kigger ind i et marked, hvor efterspørgslen på for eksempel DGNB og Svanemærke-projekter er stigende fra arkitekter og bygherrer.

- Samtidig skal vi klæde håndværkerne, der faktisk udfører opgaverne, endnu bedre på til denne vigtige opgave. Præcis her er det helt oplagt at sætte ind, og den udfordring glæder jeg mig til at tage op, siger Kristian Fribo.

Annonce

Skovingeniør med speciale i træ

Kristian Fribo er uddannet skovingeniør i Danmark og har en fortid i træindustrien. I midten af 00’erne var han med til at opbygge et indkøbsnetværk af certificerede skove og savværker i Østeuropa, inden han i 2007 blev ansat i Stark. I dag sidder han i bestyrelsen for FSC Danmark, der arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift og har bred opbakning fra internationale organisationer som WWF og Verdens Skove.


Fremover får bæredygtighedschefen til opgave at løfte Stark til næste niveau inden for alle produktkategorier og sikre kompetent rådgivning om bæredygtighed

Fra artiklen


De mange erfaringer har givet ham en unik viden om bæredygtighedskrav, produktudvikling og salg.

- I mit arbejde har jeg altid beskæftiget mig med bæredygtighed. Det er et område, jeg virkelig brænder for, og jeg er utrolig glad for nu at kunne bringe mine erfaringer endnu mere i spil. Jeg vil blandt andet arbejde for at sikre en bedre implementering af bæredygtige produkter og viden i organisationen, så vi styrker vores rådgivning af kunderne. At gøre det nemmere for håndværkere og bygherrer at bygge bæredygtigt, er en effektiv og hurtig måde at opnå resultater på, siger Kristian Fribo.

Stark er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 67 byggecentre i Danmark og seks i Grønland. Virksomheden beskæftiger ca. 2500 medarbejdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hjælp til følsomme fødder

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Pengegave til maritimt museum

Ugeavisen Svendborg

Vintagemode fra aflyst modeshow

Annonce