Annonce
Ugeavisen Svendborg

Stig Rossen synger julen ind for 27. gang

Stig Rossen får til årets julekoncert hjælp af sangerinden Johanne Milland. Pr-foto
Til julekoncerten den 12. december i Svendborg synger Stig Rossen kendte julesange sammen med talentet Johanne Milland.

Svendborg: For mange er den årlige julekoncert med Stig Rossen et elsket element i juletraditionerne, hvor familie og venner samles fra nær og fjern. Flere har været med helt fra begyndelsen for 27 år siden, og alle er de enige om, at julestemningen først for alvor indfinder sig, når de har været til den årlige julekoncert.

- Stig Rossens julekoncert er indbegrebet af traditioner, hygge og nærvær, som er kvaliteter, vi har ekstra meget brug for efter et år, hvor intet har været helt, som det plejer, mener Thomas Cleve Gustavsen fra LiveConcept i en pressemeddelelse.

Han er igen arrangør af julekoncerten i Svendborg, som finder sted søndag den 12. december kl. 16 i Svendborg Idrætscenter.

Annonce

Som altid bakkes Stig Rossen op af fire korsangere og seks velspillende musikere under kapelmester Thomas Jaques ledelse.

Talentfuld gæstesolist

Ud over de mange kendte ansigter på scenen, er der traditionen tro også et enkelt, nyt ansigt på holdet.

Gæstesolisten i år er Johanne Milland, der er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole (Musicalakademiet), og nogle har måske oplevet og hørt hende synge i opsætninger som ”Spillemand på en tagryg”, ”Den skaldede frisør” eller ”Leonora Christina”, hvor hun og Stig Rossen for første gang optrådte sammen.

I efterårets opsætning af den danske musicalsucces ”Atlantis”, hvor Stig Rossen spiller hærføreren Jabbadoor, giver Johanne Milland liv og stemme til den kvindelige hovedrolle, prinsesse Adalena. Hun spiller desuden hovedrollen i Anna Emma Haudals nye spillefilm ”Venuseffekten”, som har biografpremiere den 25. december.

Annonce

Julehyggen breder sig

- Ved dette års julekoncert kan man med andre ord se frem til at opleve en usædvanligt talentfuld gæstesolist, en eminent sangerinde, som også mestrer skuespillets kunst, siger Thomas Cleve Gustavsen, som lover at julestemningen kommer til at brede sig i salen.

- På scenen vil der være smukt pyntede juletræer, tændte lanterner samt en knitrende pejs og lænestole, hvorfra Stig Rossen læser årets julehistorie højt. Sneen daler foran vinduerne på bagtæppets storskærme, imens nogle af de bedste sange fra både det danske og det internationale julerepertoire vækkes til live. Det er velkendte sange, vi ikke vil undvære, såvel som musikalske perler, vi måske havde glemt, at vi elskede.

- Der bliver som sædvanligt lagt op til en hyggelig og stemningsfuld eftermiddag med højt humør og en tanke til refleksion, lover koncertarrangøren.

Billetter til julekoncerten kan købes på Billet.dk eller på Svendborg Events kontor.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Asiatiske kæledægger

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Julekoncerter med jubilerende kor

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Lady Gaga i ny film: Gucci-familiens storhed og fald

Ugeavisen Svendborg

Eamon O’Kane udforsker en verden ude af sync

Ugeavisen Svendborg

Spejdere efterlyser legekammerater

Ugeavisen Svendborg

Valg til Ældrerådet: Horstmann og Lolk løb med de fleste stemmer

Ugeavisen Svendborg

Støt en god sag: Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Når de yngste oplever dødsfald og sygdom hos mor og far: Sorggrupper til børn nærmer sig

Ugeavisen Svendborg

Nuaia gæster Giant Steps med jazz, pop og electronica

Ugeavisen Svendborg

Musikbibliotekets Lytteklub: Årets plader 2021

Ugeavisen Svendborg

Ingeborg vandt pris for respekt

Ugeavisen Svendborg

Særlig søndag i julens tegn

Ugeavisen Svendborg

Julefortælling på biblioteket: Legenden om juleroserne

Ugeavisen Svendborg

Anderledes kogebog støtter lokale kvinder

Ugeavisen Svendborg

Lys i mørket

Ugeavisen Svendborg

Show med Hjejle og Lindkvist: Vanvittige udklædninger, store følelser og gode grin

Ugeavisen Svendborg

Harske Hubbi og stærke tilbud i Stark

Ugeavisen Svendborg

Glade gymnaster: VM-medaljer er det største

Ugeavisen Svendborg

Jul i Christiansmøllen

Ugeavisen Svendborg

787.975 kroner til i 31 lokale projekter

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever fra fire lande besøgte borgmesteren

Ugeavisen Svendborg

Gør en god gerning

Ugeavisen Svendborg

I 14 år ledte hun efter en forklaring: Nu har Simba endelig fundet sin Hansen

Annonce