Annonce
Ugeavisen Svendborg

Svendborg får en ny boghandel

Anna Pia Holmgaard og Litteraturhuset Svendborg åbner en ny boghandel i midtbyen. Lige nu er indretningen af butikslokalet i Kattesundet i fuld gang, men loves klar til åbningen lørdag den 5. september. Foto: Michael Thorbjørnsen
Litteraturhuset i Svendborg rykker sin boghandel til Kattesundet 3 og åbner lørdag den 5. september med kvalitetsbøger og kaffe på kanden.
Annonce

Svendborg: For snart to år siden begyndte projektet, Litteraturhus Svendborg, med boghandel, små arrangementer og kaffe. Efter et års tid i Byens Gårdbutik i Vestergade 25, hvor bøgerne stod side om side med frisk grønt og varer fra sydfynske producenter, er tiden nu til at prøve en mere central placering af i Kattesundet 3, hvor der senest var guldsmed.

- Det kan forekomme som et stort sats i disse tider, men jeg har tænkt, at det måske netop er nu, at chancen er der, for min fornemmelse er klart, at folk prioriterer at støtte de små specialbutikker, som Svendborg er så kendt for, siger Anna Pia Holmgaard, der står bag litteraturhuset i en pressemeddelelse.

Det er gået hurtigt fra tanke til handling. Lejemålet faldt på plads for mindre end to uger siden, og ifølge Anna Pia Holmgaard er lokalet i Kattesundet perfekt til formålet, da byens nye boghandel vil komme til at ligge i en hyggelig og central gade med andre små og fine butikker.

- Jeg har hele tiden haft glade kunder, der fortalte, at de satte pris på at kunne købe gode bøger i Svendborg. Ingen tvivl om, at mange stadig savner Troels Boghandel, men også Arnold Busck, der gik konkurs i coronatiden. Jeg tager chancen, for jeg ville fortryde, hvis drømmen ikke blev prøvet af - og hvorfor så vente, siger hun.

Så lørdag den 5. september åbnes døren til bøgernes verden, og der vil være masser af gode ting på hylderne og i vinduet. -

Annonce

Tværgående samarbejder

Bestyrelsen i Litteraturhuset har været meget fleksibel og opbakkende i forhold til alle mine idéer undervejs, og det er jo fantastisk, siger Anna Pia Holmgaard.

Bestyrelsesformand i Litteraturhuset, Christian Dan Jensen siger i pressemeddelelsen:

- Det er en god og rigtig udvikling at rykke ned til handlen i midtbyen, hvor der også er mulighed for tværgående samarbejder, bæredygtig drift og ikke mindst synlighed. Der er bestemt gode forretningsmæssige perspektiver i at have en boghandel med kant midt i byen, siger han.


Det kan forekomme som et stort sats i disse tider, men jeg har tænkt, at det måske netop er nu, at chancen er der, for min fornemmelse er klart, at folk prioriterer at støtte de små specialbutikker, som Svendborg er så kendt for.

Anna Pia Holmgaard


Bøgerne rykker dog ikke helt ud af gårdbutikken i Vestergade.

- Vi vil gerne kunne hjælpe hinanden, så man kan måske sige, at det her i højere grad er en udvidelse end en flytning.

De arrangementer, som Litteraturhuset har stået for, vil også ændre sig lidt fra soloprojekter til samarbejder, lyder det.

- Det giver supergod mening at lave samarbejder, hvor andre er med til at trække læsset og udvikle projekter i litteraturens navn og bidrage til det lokale, rige kunst- og kulturliv, mener bestyrelsesformanden.

Annonce

Opbakning fra forlag

Foreløbig skal bøgerne på hylden, kaffen skal brygges og den hyggelige stemning på plads.

- Jeg har fået hjælp til at udvælge sortimentet yderligere af blandt andre John Toft fra det tidligere Troels' Boghandel og af forlagene, der har været velvillige, da de jo nu mangler udsalgssteder, forklarer Anna Pia Holmgaard.

Kvaliteten er derfor i orden, mener hun.

- Der er ikke noget bedre end at snakke bøger og sælge en bog, som kunden bliver glad for, og så skal der være tid til at snuse uden at blive forstyrret, siger hun og glæder sig til at byde kunderne inden for fra den 5. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce