Annonce
Ugeavisen Svendborg

Svendborg Graphic inviterer fagfolk til konference om kreativitet

Martin Bigum er blandt oplægsholderne 30. januar. Foto: Martinbigum.dk
Festivalen Svendborg Graphic er vært, når kunstnere og universitetsfolk sætter fokus på kreativitet under en heldagskonference for fagfolk i lærings- og formidlingsmiljøer.
Annonce

Svendborg: Når festivalen Svendborg Graphic i januar slår dørene op til en uges fejring af animation, tegneserier og spil, er der i år et tilbud til fagfolk bygget ind i festivalens program.

Torsdag 30. januar er festivalen nemlig vært for en dagskonference, hvor prominente navne som bandt andre kunstneren Martin Bigum og professor i æstetisk læring Julie Borup Jensen er inviteret til at give oplæg for undervisere og formidlere.

Omdrejningspunktet for konferencen er det magiske ord ’kreativitet’. Men hvad vil det egentlig sige at være kreativ, hvordan sætter man struktur på den kreative kraft, og hvilken rolle spiller sanser og følelser, når vi lærer og tilegner os viden? Det er nogle af de spørgsmål folkene bag Svendborg Graphic ønsker at undersøge og inspirere formidlere og undervisere med.

Det er første gang i festivalens historie, at der inviteres til faglig kompetenceudvikling under Svendborg Graphic, men for festivalleder Asbjørn Rune Bourgeat er den faglige fordybelse en ambition, der altid har været en del af festivalens DNA.

- Svendborg Graphic er et oplevelsesrum både i bredden og dybden. Festivalen tager sine besøgende med på opdagelse i en verden af visuelle fortællinger, og konferencen giver fagfolk mulighed for at trænge et spadestik dybere ned og udforske noget af det, oplevelserne er skabt af, forklarer festivallederen, der håber konferencen bliver en fast punkt på Svendborg Graphics program.

Og kreativiteten udforskes fra mange sider på konferencen. Udover kunstner Martin Bigum og professor Julie Borup Jensen kan man som deltager også møde Peter Balch Berthelsen, udstillingsdesigner på Moesgaards Museum, Jan Løhmann Stephensen, forfatter til bogen "Tænkepauser – Kreativitet" samt den finske concept artist og Mumitrold-tegner Tuomas Korpi.

Konferencen er torsdag 30. januar og billetter kan købes via Svendborg Graphics hjemmeside./exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce