Annonce
Ugeavisen Svendborg

Svendborg: Nytårskoncert med SNUK i Guldsalen

Ungdomskoret SNUK giver nytårskoncert i Borgerforeningens Guldsal 18. januar. PR Foto
Annonce

Svendborg: Ungdomskoret SNUK giver lørdag 18. januar kl. 14 nytårskoncert i Borgerforeningens Guldsal. Koret, der er under ledelse af Ulrich Klostergaard og Povl Balslev, vil synge korsatser fra både deres rytmiske og klassiske korrepertoire.

SNUKkoret synger på sin syvende sæson og har allerede markeret sig som et spændende, velsyngende og dygtigt kor. Mange af de godt 40 sangere i alderen 16-23 år har en baggrund for at synge i kor fra blandt andet musikefterskoler og har i SNUK fået mulighed for at videreudvikle deres sangstemmer og sangglæde.

Koret synger både rytmisk og klassisk og vil ved nytårskoncerten synge numre af blandt andre Mozart, Carl Orff, Morten Lauridsen og Ola Gjeilo.

I den rytmiske afdeling vil være musik af blandt andre Peter Gabriel, Talking Heads, Billy Joel og flere.

Ulrich Klostergaard og Povl Chr. Balslev er begge erfarne korledere – førstnævnte er tidligere underviser i musik på Ollerup Efterskole for musik og sang og for ganske nylig ansat som organist ved Øster Skerninge og Egense kirker.

Balslev er organist, kantor og klokkenist ved Vor Frue kirke i Svendborg og leder udover SNUK også Vor Frues kantori.

Billetter kan købes ved indgangen - eller hvis man vil være sikker på at få plads i forkøb via https://snuk.safeticket.dk./exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce