Annonce
Ugeavisen Svendborg

Svendborg SUP klub ser dagens lys

Der holdes opstartsmøde i SUP klub Svendborg 27. februar 2020. PR Foto
Fondsmidler fra Østifternes Fond gør det muligt for Stand Up Paddleboard-entusiaster at starte klub med base i Svendborg.
Annonce

Svendborg: Amager har det. Århus har det. Nyborg har det - og nu har Svendborg det også.

En klub for alle dem, der godt vil danne et fællesskab om den boardsport, der hedder Stand Up Paddling eller SUP.

Klubben har været undervejs det seneste års tid, og fondsmidler fra Østifternes Fond har nu gjort det muligt at komme i gang med indkøbet af de første boards, padler og tilbehør.

Klubben vil herefter søge ny fondsmidler til en omklædningstrailer.

De lokale Stand Up Paddling (SUP) entusiaster får nu deres egen klub i Svendborg. PR Foto
Annonce

Stigende efterspørgsel

Bag klubben står blandt andre Nina Brandt Jacobsen og Nicolai Ilcus, der i regi af Nicus Nature, hvor de begge underviser i SUP, har oplevet en stigende efterspørgsel efter et fællesskab om SUP.

- Vi har set et behov for noget andet og mere end et introkursus; et behov for et socialt samlingssted, som vi ikke kan leverer på samme måde som en klub, siger Nicolai Ilcus i en pressemeddelelse.

De to tog på en inspirationstur til Sæby i Nordjylland til en nystartet SUP-klub. Da de kom hjem besluttede de, at Svendborg også måtte have sådan en klub.

Annonce

Opstartsmøde i februar 2020

Tanken er, at klubben holder opstartsmøde torsdag 27. februar 2020, og at dem der ønsker at melde sig ind, kan gøre det fra 1. april, hvor klubben officielt vil starte op.

- Derefter er det planen, at der skal være onsdags- og søndagstræning, siger Nina Brandt Jacobsen, der ser frem til at have nogen at tage på ture med.

Delegeret i Østifterne, Andreas Møller ,har valgt at indstille SUP klub Svendborg på baggrund af visioner om fællesskaber og tanker om at bekæmpe ensomhed gennem fællesskaber.

- Vi har et fælles ansvar for at skabe noget lokalt, og SUP klubben vil gerne række hånden frem, så alle kan være del af fællesskabet og lærer om Det Sydfynske Øhav på en ny måde, siger Andreas Møller i pressemeddelelsen.

Svendborg SUP klub bliver en underafdeling af foreningen SEA Adventure – forening for aktive oplevelser i Øhavet, der har som formål at skabe aktiviteter, der skal få flere ud i Øhavet./exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce