Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sydbank klar med donationer: 100.000 kroner på vej til lokale foreninger

René Ringsted, filialdirektør i Sydbank i Svendborg, som nu er klar til at dele 100.000 kroner ud til lokale foreninger og kulturinstitutioner. Foto: Katrine Becher Damkjær

Svendborg: Sydbank fyldte sidste år 50 år - midt under coronanedlukningen, så Sydbank og fonden bag banken, Sydbank Fonden fejrer derfor nu den runde fødselsdag gennem en helt særlig donation.

Sydbank Fonden har således besluttet at sætte ekstra skub og fart i fællesskabet og foreningslivet, og derfor skal 1,3 millioner kroner nu fordeles ud over danmarkskortet. Det betyder rent lokalt, at 10 donationer af 10.000 kr. gives til foreninger, kulturinstitutioner og klubber i og omkring Svendborg. Og man kan søge lige nu.

- Vi er så klar til at modtage spændende ansøgninger. Og vi håber at se mange af dem, for vi har netop nu brug for energi, fællesskab, aha-oplevelser, positive tiltag og mere liv. Vi ved godt, at det er hårdt arbejde og kræver mange frivillige kræfter i klubberne og foreningerne derude. Derfor har vi ti "gavekort" at dele ud af til de gode ansøgninger, der går foran og viser initiativ, fortæller filialdirektør, René Ringsted, Sydbank Svendborg, i en pressemeddelelse.

Annonce

- Det kan være alt fra sport til strik, fra klub til organisation, fra forening til frivillighed eller noget helt andet for at komme i betragtning hos Sydbank Fonden, forklarer René Ringsted.

En lokal komité i Svendborg udvælger de ti foreninger, der bliver tilgodeset. Komitéen i Svendborg består af  René Ringsted selv, et medlem af Sydbanks lokalråd samt en repræsentant fra Jysk Fynske Medier.

Ansøgninger, der udvælges, får direkte besked.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Viser på vandet

Annonce