Annonce
Ugeavisen Svendborg

Talkshow om den moderne skilsmisse

Flemming Møldrup, kendt fra "Kender du typen" er gæst i et talkshow tirsdag aften i Borgerforeningen. Arkivfoto

Livsstilseksperten Flemming Møldrup er gæst hos kulturformidler og talkshowvært Mia Ben-Ami i Borgerforeningen tirsdag den 5. marts.

Annonce

Svendborg: - Du skal elske dit barn højre, end du hader din eks.

Det var den udtalelse fra livsstilseksperten Flemming Møldrup, kendt fra "Kender du typen", som for et par år siden, da kulturformidler og talkshowvært Mia Ben-Ami, Svendborg, selv stod i efterdyndingerne af en skilsmisse, talte til hende og gjorde hende bevidst om, at der her var noget som var rigtig vigtigt at tale om. Det gode samarbejde mellem skilsmisseforældre kunne, ifølge Mia Ben-Ami, nemlig godt fylde mere i den offentlige debat.

Derfor har hun inviteret Flemming Møldrup som gæst i "Talkshowet" i Borgerforeningen tirsdag den 5. marts klokken 19.30 for at sætte mere fokus på emnet.

Flemming Møldrup har skrevet en del klummer om skilsmisser, og sammen med sin eks-kone, Julie Ralund, har han på TV talt åbent om, hvordan man rent praktisk som moderne familie får skilsmissen til at fungere for alle de implicerede.

- Jeg har inviteret Flemming Møldrup som gæst i mit talkshow, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi inspirerer hinanden til at tale om "den moderne skilsmisse". Der er stadig par, som ikke kender til andet end ulykkelige skilsmisser, og derfor ender ud i det, jeg kalder 80'er skilsmissen. Altså den, hvor forældrene går fra hinanden for så at nægte at tale sammen, taler grimt om hinanden foran børnene og får statsamtet til at tage beslutninger om, hvad der er bedst for de fælles børn.

- Det er synd for de børn, der bliver fanget i det, men det er også synd for de voksne og for familien omkring skilsmissen. Og hvis man er indstillet på at sluge lidt kameler for sine børn, kan man virkelig nå langt, mener Mia Ben-Ami.

Kulturformidler Mia Ben-Ami er vært for talkshowet i Borgerforeningen på tirsdag. Arkivfoto
Annonce

"Kender du typerb"

Det er ikke første gang de to mødes. I 2016 lavede de et lignede talkshow på Polymeren i Årslev.

- Jeg glæder mig utroligt meget til at lave endnu et Talkshow med Flemming Møldrup på min hjemmebane i den smukke Guldsal i Borgerforeningen. Han er en spændende mand med en interessant karriere.

- Vi skal tale om skilsmisser, men vi skal også tale om "Kender du Typen", om hans bogprogram, om at drømme om at bo ved havet og om Flemming Møldrups opvækst. Og så er det heller ikke utænkeligt at vi vender blikket lidt mod Israel. For både Flemming og jeg har fædre fra Israel, og et ganske særligt forhold til Det hellige land, slutter siger Mia Mia Ben-Ami.

Billetter fås via www.kulturhussvendborg.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce