Annonce
Ugeavisen Svendborg

Teaterpublikum skal opdage deres drømme i Svendborg

Henrik Bo Jensen fra Fynske Bank overrakte forleden kunstnerisk leder af Luna Park Betina Birkjær 20.000 kr i støtte til Drømmenes By. Privatfoto
Til april kan man igen vandre rundt i en teaterforestilling midt i Svendborgs gader. - Jeg har længe ønsket at iscenesætte byrummet. Svendborg er en umanerlig, charmerende by, synes scenekunstner og forfatter Betina Birkjær.
Annonce
Svendborg: Efter succesen med "Byvandring" tidligere på året i Svendborg arbejder Luna Park Scenekunst nu på en ny vandringsforestilling "Drømmenes By".

Luna Park Scenekunst har base i Svendborg og laver poetisk scenekunst for børn og unge - også denne gang i samarbejde med kollegaer fra Spanien.

"Drømmenes By" er en publikumsinddragende forestilling, hvor publikum i mindre grupper bevæger sig rundt i Svendborgs gader, som forvandles til forestillingens scenografi. Undervejs møder man skuespillere, som på en legende og humoristisk måde konfronterer publikum med deres egne drømme.

Forestillingen foregår på både dansk og engelsk, og udfolder sig i samspil med publikum.
Annonce

Svendborg er en drøm

Bag Luna Park står scenekunstner og forfatter Betina Birkjær, som gennem de sidste fem år har været bosat i Svendborg.
- Jeg har længe ønsket at iscenesætte byrummet, og det virkede oplagt at gøre drømmen til virkelighed i Svendborg. Svendborg er en umanerlig, charmerende by, hvor afstandene mellem vand og by, intime rum og travle stræder er dejligt korte. Det er også blevet en måde at lære byen bedre at kende på. At arbejde i byrummet er hele tiden en forhandling med byens beboere. Prøverne til forestilling foregår jo lige for øjnene af folk, og vi snakker med mange undervejs. Det er mit håb at flere og flere bliver nysgerrige på denne måde at lave teater på, siger hun i en pressemeddelelse.

"Drømmenes By" spilles fra 11.- 18. april. Forestillingen varer en time og starter og slutter på Torvet i Svendborg./exp
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce