Annonce
Ugeavisen Svendborg

Thai-veninder bag neglesalon og massageklinik i Møllergade

Tin Tin Moe (th) og Supalak står bag wellnessklinikkerne i det tidligere Musikhuset i Møllergade. Foto: Michael Thorbjørnsen
Supalak og Tin Tin Moe har i Møllergade 69A slået sig sammen og tilbyder henholdsvis thaimassage, ansigtsbehandlinger, pedicure samt manicure.
Annonce

Svendborg: De er gode veninder, begge bosat i Odense, og nu er Tin Tin Moe, 42 år, og Supalak, kaldet Lucky, 55 år, også rent professionelt naboer i Svendborg.

Tin Tin Moe har i et par år været indehaver af DK Thaimassage i Møllergade, som i en årrække lå i nummer 76. Da Musikhuset på den anden side af gaden sidste år lukkede, så Tin Tin Moe sit snit til at overtage nogle mere tidssvarende og arealmæssigt mere passende lokaler, hvor der også var plads til sin venindes spa- og neglesalon.

Supalak tilbyder flere forskellige former for neglebehandlinger i sin nye klinik. Foto: Michael Thorbjørnsen

- Jeg har i et par år haft salon i Bazar Fyn i Odense, men den lukkede ved årsskiftet, så herefter rettede jeg blikket mod Svendborg, som Tin Tin har talt så positivt om, fortæller Supalak, der kalder sin klinik for Lucky Nails & Spa.


Da Musikhuset på den anden side af gaden sidste år lukkede, så Tin Tin Moe sit snit til at overtage nogle mere tidssvarende og arealmæssigt mere passende lokaler, hvor der også var plads til sin venindes spa- og neglesalon.

Fra artiklen


Supalak har i flere år arbejdet med negle samt otte år professionelt med hudbehandlinger, og hun har modtaget flere diplomer for gennemførte kurser i både Danmark og Thailand.

Lucky Nails & Spa tilbyder blandt andet pedicure, manicure samt kunstige negle i acryl gel, design af negle med shellac samt ansigtsbehandlinger.

Tin Tin Moe har i et par år været massør i Svendborg, men nu på den anden side af Møllergade. Foto: Michael Thorbjørnsen

DK Thaimassage og Tin Tin Moe tilbyder flere former for massage: Thai massage, massage med olie eller urter samt massage af skulder, fødder og nakke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce