Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: - Jeg elsker den brogede verden

Kasper Føns, som er skoleleder på Tåsingeskolen, og som her ses blandt elever og kolleger, beundrer  de mennesker, især de unge, som når alt ser værst ud, kan rejse sig i troen på, at verden grundlæggende vil dem det bedste. Arkivfoto
Kasper Føns, skoleleder på Tåsingeskolen, har til Toner fra Tårnet valgt melodien fra sangen ”Jeg elsker den brogede verden", som fra på torsdag kan høres over byen fra Vor Frue kirke klokken 16 på hverdage.

Svendborg: Skoleleder på Tåsingeskolen, Kasper Føns, holder af mangfoldighed og af samme grund har han til Toner fra Tårnet valgt melodien til sangen ”Jeg elsker den brogede verden” af Hans Vilhelm Kaalund. Melodien kan høres, når klokkenist Povl Balslev på hverdage klokken 16 spiller den fra tårnet i Vor Frue kirke fra på torsdag.

- Netop denne sang symboliserer for mig et syn på livet, som jeg ikke mindst i mit professionelle virke har mødt et utal af gange hos beundringsværdige mennesker, som når alt ser værst ud, kan rejse sig i troen på, at verden grundlæggende vil dem det bedste, begrunder Kasper Føns.

Sangen er skrevet i 1887 som en hyldest til livet, i en tid hvor det positive livssyn havde ringe kår, og den er inspireret af Grundtvigs livs- og menneskesyn – nemlig glæden ved livet, som det er.

Annonce

- I min forståelse ikke som laveste fællesnævner, men som glæden og evnen til at få noget positivt ud af det liv, vi alle har fået, med de meget forskellige udgangspunkter og vilkår vi er givet, forklarer Kasper Føns, som fremhæver sangens tredje vers: ” Jeg har grædt, som andre, af smerte, fordi min boble brast. Men boblen er ikke verden; læg verden det ej til last!”

- Jeg har gennem mit arbejde med mennesker oplevet helt utrolig triste skæbner og mennesker med vilkår, man næsten ikke tror findes lige, men til min store for- og beundring, så er det netop ved nogle af disse mennesker, at jeg har oplevet den stærkest tro på livet, og de muligheder, der er for selv at gøre noget aktivt for at forandre den skæbne, de er givet, siger Kasper Føns og går videre til vers seks: ”Og derfor elsker jeg verden, trods al dens nød og strid; for mig er jorden skøn endnu som i skabelsens ungdomstid!”

- At tage ansvar for sit eget livs skæbne er ikke en selvfølge, men en menneskelig beundringsværdig handling, som vi i de seneste 15 måneder har set for fuld udblæsning hos det mest værdifulde i vores samfund, nemlig vores unge mennesker.

- Jeg møder mange unge, der har det utroligt svært, hvilket jeg har den største respekt for – det er næsten umenneskeligt at være ung under de betingelser, som de er blevet budt, men endnu mere beundringsværdigt er de unges forståelse for den situation, som de har været bragt i.


- Jeg møder mange unge, der har det utroligt svært, hvilket jeg har den største respekt for – det er næsten umenneskeligt at være ung under de betingelser, som de er blevet budt, men endnu mere beundringsværdigt er de unges forståelse for den situation, som de har været bragt i.

Kasper Føns


- Jeg kan næsten ikke fatte den forståelse som de unge udviser for situationen – der er håb for fremtiden – vi har i Danmark de sejeste og skønneste unge man kan forestille sig – til trods for den nød og strid de unge har oplevet, og som så få voksne nok helt forstår, siger Kasper Føns, som også bemærkede, at ”Jeg elsker den brogede verden” blevet sunget af studenterne i en af de afsluttende scener i filmen "Druk" af Thomas Vinterberg.

- Måske budskabet kunne være den åbenlyse pointe, at ethvert menneske i sidste ende må tage vare på sit eget liv og ikke overlade sin skæbne til samfundets, skolens, verdenen ellers andres skuldre – også selv om prisen kan være høj – det er jo glæden ved livet i Danmark – vi er frie og med det følger både det smukke, det grimme og det brogede - herlige liv, slutter Kasper Føns.

Jeg elsker den brogede verden

Jeg elsker den brogede verden trods al dens nød og strid;

for mig er jorden skøn endnu som i patriarkernes tid.


De snakke, som om den er gammel, af synd og sorger mæt.

O nej, den flyver endnu i dans om solen så ung og let!


Jeg har grædt, som andre, af smerte, fordi min boble brast.

Men boblen er ikke verden; læg verden det ej til last!


Var livet en dans på roser, mon alt da var bedre end nu?

Hvis ej der var noget at kæmpe for, hvad var da vel jeg og du?


Kamp må der til, skal livet gro, ej kamp blot for dagligt brød,

men kamp for frihed i liv og tro - thi evig stilstand er død!


Og derfor elsker jeg verden trods al dens nød og strid;

for mig er jorden skøn endnu som i skabelsens ungdomstid!

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sommer med kærlighed, håb og drømme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hvad ved du om Delle?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Svendborg Ghostwalk: Gåsehud og genfærd på gåtur

Ugeavisen Svendborg

Eeg og Fonnesbæk jazzer i gårdhaven

Ugeavisen Svendborg

Sommer er vandhundens paradis, eller?

Ugeavisen Svendborg

Små stjerner tumlede rundt

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Michelin-stjerner, myreprinsesser, og megahurtige biler

Ugeavisen Svendborg

På fredag åbner Coop365 i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Yngre jazzløver brøler med Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hvor mange gange spiser du din mad?

Ugeavisen Svendborg

Lokale skoler tænker nyt: Der skal mere virkelighed ind i undervisningen

Ugeavisen Svendborg

Fysioterapi med padelbane i baghaven

Ugeavisen Svendborg

Genbrug: Nu kan du også sortere mad- og drikkekartoner til genanvendelse

Ugeavisen Svendborg

Futtog tager første tur efter renovering

Ugeavisen Svendborg

20.000 kroner til seniorer

Ugeavisen Svendborg

Har du overvejet Botox? Nu har du muligheden på Sydfyn

Ugeavisen Svendborg

Alt det usagte: Familiehemmeligheder på museum

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever på to hjul: Søfart på cykel

Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Kreative kvinder i nye rammer

Ugeavisen Svendborg

Lån og prøv en elbil i to dage

Ugeavisen Svendborg

Piberøg på Sydfyn i 20 år

Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Midsommer, hvidtjørne og hvide nætter

Annonce