Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Kærligheden som en meningsfuld rettesnor

Eventchef Anja Mia Haas har ønsket at høre "Du kom med alt, det der var dig", som kan høres på hverdage klokken 16 fra Vor Frue Kirke. Pr-foto
Anja Mia Haas, chef for Svendborg Event, har til Toner fra Tårnet ønsket Eventchef

Svendborg: "Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det!"

Allerede første gang Anja Mia Haas, chef for Svendborg Event, hørte første vers fra "Du kom med alt, det der var dig" brændte den sig fast i hendes sjæl.

- Budskabet og sproget er befriende direkte og håndgribeligt. Livet skal leves, begrunder hun.

Annonce

Melodien til "Du kom med alt, det der var dig" kan fra på torsdag, på hverdage klokken 16, høres over midtbyen, når klokkenist Povl Balslev spiller den fra tårnet af Vor Frue kirke.

Forfatteren til sangen, Jens Rosendal, siger selv om teksten, at det er ”hjertesprog hele vejen igennem”.

- Det er nok det, der vækker genklang i os og gør sangen nem at holde af. "Du kom med alt, det der var dig" rummer og favner for mig kærlighedens sødme os mennesker imellem, men også til livet selv - og for de store kontraster og omkostninger det nu engang kan have at leve et liv med kærlighed.

- Da jeg var ung, valgte min storebror livet fra på grund af ulykkelig kærlighed og linjen ”At livet, det er livet værd – på trods af tvivl og stort besvær” minder mig om at knuselske det her liv, også når det er svært. Alternativet er der ikke noget ved.

- For mig er det en sang fuld af livskraft, ømhed og taknemmelighed over det magiske virvar af liv, som vi får lov at tage del i uden helt at kunne styre det. Sangen emmer for mig af forårets spirende vilje til liv og en evig tro på at kærligheden til livet, hinanden og os selv er det mest værdifulde, vi har at forvalte, fortæller Anja Mia Haas.

Kærligheden er den største gave

Jens Rosendal fandt inspiration til sangen, da han i 1981 blev stormende forelsket i en mand. Det var en turbulent tid, fordi han levede et familieliv med sin hustru og deres tre børn. Men der var ingen vej udenom, for Jens Rosendal kunne ikke skjule sine følelser længere.

Jens Rosendal er manden bag "Du kom med alt, det der var dig". Arkivfoto

Han måtte overgive sig til kærligheden i en alder af 50 år. Han besluttede sig for, at selv om han måske nok kunne slippe gennem livet med sin hemmelighed, ville han ikke dø med den. Jens Rosendal har selv udtalt, at han for første gang oplevede, at han virkelig kunne elske, og at han derfor var et rigtigt menneske – at han havde fået den største gave, Gud kan give os: Kærligheden! Det blev anledningen til at skrive sangen.

Da den i 1989 blev optaget i 17. udgave af Højskolesangbogen, var Jens Rosendals personlige historie ikke alment kendt, og sangens øjeblikkelige popularitet var således uafhængig af dens særlige forhistorie. Det var først, da Jens Rosendals partner som kun 39-årig døde i år 2000, at han i et interview for alvor fortalte åbent om deres 20 år lange forhold.

"Du kom med alt, det der var dig"

Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det! Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det!

Jeg stormed ud og købte øl ja, vintrens gamle, stive føl
fór ud på grønne enge og du blev varm og lys – og fuld
og håret var det pure guld som solen – skjult for længe.

Og blomster åbned sig og så at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod så smuk, jeg måtte græde.

Vorherre selv bød ind til fest og kyssed hver benovet gæst
i kærlighedens sale med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så og slugte livets tale:

At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter, og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si’r, så har den vore hjerter.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sommer med kærlighed, håb og drømme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hvad ved du om Delle?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Svendborg Ghostwalk: Gåsehud og genfærd på gåtur

Ugeavisen Svendborg

Eeg og Fonnesbæk jazzer i gårdhaven

Ugeavisen Svendborg

Sommer er vandhundens paradis, eller?

Ugeavisen Svendborg

Små stjerner tumlede rundt

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Michelin-stjerner, myreprinsesser, og megahurtige biler

Ugeavisen Svendborg

På fredag åbner Coop365 i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Yngre jazzløver brøler med Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hvor mange gange spiser du din mad?

Ugeavisen Svendborg

Lokale skoler tænker nyt: Der skal mere virkelighed ind i undervisningen

Ugeavisen Svendborg

Fysioterapi med padelbane i baghaven

Ugeavisen Svendborg

Genbrug: Nu kan du også sortere mad- og drikkekartoner til genanvendelse

Ugeavisen Svendborg

Futtog tager første tur efter renovering

Ugeavisen Svendborg

20.000 kroner til seniorer

Ugeavisen Svendborg

Har du overvejet Botox? Nu har du muligheden på Sydfyn

Ugeavisen Svendborg

Alt det usagte: Familiehemmeligheder på museum

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever på to hjul: Søfart på cykel

Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Kreative kvinder i nye rammer

Ugeavisen Svendborg

Lån og prøv en elbil i to dage

Ugeavisen Svendborg

Piberøg på Sydfyn i 20 år

Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Midsommer, hvidtjørne og hvide nætter

Annonce