Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sang giver tåre i øjenkrogen og smil på læben

Jakob Engmann, teaterchef, har valgt en melodi af Søren Huus til "Toner fra Tårnet". Pr-foto
Jakob Engmann, BaggårdTeatret, har til "Toner fra Tårnet" valgt "Undertiden" af Søren Huus. Melodien kan fra torsdag den 29. april til og med onsdag den 5. maj høres over Svendborg - klokken 16 på hverdage.

Svendborg: Teaterchef i BaggårdTeatret Jakob Engmann har til "Toner fra Tårnet" valgt den smukke sang "Undertiden" af Søren Huss, i øvrigt netop udvalgt til den nyeste udgave af Højskolesangbogen.

- Sangen blev skrevet til albummet "Midtlivsvisen" året efter, jeg lærte Søren Huus at kende, da han skrev musik til og medvirkede i min og BaggårdTeatrets forestilling "Bertolt Brechts Svendborgdigte" i 2016.

- Vi blev gode venner, er næsten lige gamle og er generelt det samme sted i livet. Blandt andet derfor rørte og griber hans musik og tekster mig så meget.

Annonce

- "Undertiden" er en forældresang om forholdet til ens barn, det smukke og vemodige i at se dem vokse op og den konstante dårlige samvittighed i forhold til hele tiden at gøre for lidt, alt for meget eller det forkerte.

- Og så er "Undertiden" noget så fint som en moderne vise med en utrolig enkel og alligevel sofistikeret melodilinje. På den måde får Søren Huus' tekster og musik altid skovlen under mig og fremkalder både en tåre i øjenkrogen og et smil på læben, begrunder Jakob Engmann sit valg.

Digt gav inspiration

Søren Huss begyndte sin karriere som forsanger i det engelsksprogede band Saybia. Han debuterede som dansksproget solist i 2010 med albummet "Troen og ingen".

Søren Huus har skrevet "Undertiden", som klokkenist Povl Balslev spiller på klokkespillet i Vor Frue Kirke, så det kan høres over byen på hverdage klokken 16. Pr-foto

Søren Huss har tidligere fortalt, at udgangspunktet for sangen var Benny Andersens digt "Livet er smalt og højt", som åbner digtsamlingen "Personlige papirer" fra 1974. I dette digt om at stå ved livet og realisere dets muligheder, før det er endegyldigt for sent, står der undervejs disse to centrale linjer, som digtets titel da også refererer til: "Målt på langs er livet kort - men lodret målt uendeligt".

Linjerne gjorde et stærkt indtryk på Søren Huss, da han første gang læste dem. En del år senere parafraserede han udsagnet på denne måde: "Livet er kort målt i tid rundt om solen -men det’ så højt som din tanke kan nå".

Og eftersom den lodrette måling både kan gå opad og nedad, tilføjede han: "Og så dybt som dit hjerte tør falde - ud’n at gå i stå". Linjerne skulle komme til at udgøre omkvædsteksten til "Undertiden" og benytter dermed Benny Andersens digt som et lyrisk afsæt eller anker.

Efter at have skrevet tekst og melodi til det første vers foruden broen og omkvædet skulle der dog gå et helt år, før Søren Huss så sig i stand til at skrive endnu et vers, der kunne leve op til det, han allerede havde skrevet. Først da var sangen klar til at blive indspillet.

Undertiden

Dagene er gået Blevet uger, blevet år

Bække små er blevet til floder i mit hår

Livet går sin gang, som det nu gør, når alt er godt

mens jeg følger dig på vej i stort og småt

Men undertiden

en helt ubemærket skelen

efter spor

Hvis mine ord har bundet dine tanker

mine blikke formørket din dag

hvis mine tårer har stækket din begejstring

ta’r jeg dem tilbage

Livet er kort målt i tid rundt om solen

men det’ så højt, som din tanke kan nå

og så dybt som dit hjerte tør falde

ud’n at gå i stå


Dagene har vinger Jeg kan knapt nok følge med

Om et øjeblik så flyver du af sted

om bag fjerne horisonter efter lykken og et kald

indtil den dag, du gribes i dit frie fald

Men undertiden....

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Sølv til Magnus

Annonce