Annonce
Ugeavisen Svendborg

Trækunst afsløret i 5762

Skulpturen ved Åkildevej 6 viser en udtryksfuld kvinde med en jordklode i favnen. Foto: Mads Ekblad, videograf og fotograf

Vester Skerninge: Tre træskulpturer blev i sidste uge afsløret i Vester Skerninge med deltagelse af blandt andre overbygningselever fra både Vestermarkskolen og Vester Skerninge Friskole. Eleverne har i løbet af efteråret deltaget i workshops med Balder Mo Schiøtte, skulpturkunsteren bag værkerne, der er skåret i lokale Douglas-stammer.

Kunstner Balder Mo Shiøtte (tv) og Kjartan Annesen som har stået bag kunstprojektet i Vester Skerninge. Foto: Mads Ekblad, videograf og fotograf

Den første skulptur, som står ved Åkildevej 6, på hjørnet af cykelstien, viser en udtryksfuld kvinde med en jordklode i favnen og et sindrigt spil i hendes vindomsuste kjole, som det står beskevet i en pressemeddelse.

Her fortalte projektets initiativtager, Kjartan Annesen, om vigtigheden af at have drømme og visioner og at gøre noget for at videregive dem til vores næste generationer, og det er netop, hvad der er sket i dette kunskprojekt. Balder Mo Shiøttes workshops på de lokale skoler handlede om at arbejde, forme og designe i træ. Elevernes reaktioner, tanker og idéer skulle herefter bearbejdes og være udgangspunkt for skulpturerne.

Annonce

Ved ferniseringen fortalte Balder Mo Shiøtte om denne proces, og hvordan han havde taget de overordnede temaer i elevernes fortællinger og skabt skulpturerne på baggrund af disse.

Anna Svensmark Møller er dokumentarist og vil producere en podcast om kunstprojektet i Vester Skerninge. Foto: Mads Ekblad, videograf og fotograf

Den anden skulptur krydset mellem krovejen og cykelstien ved Vester Skerninge. Den viser en ung mand med en yderst livagtig mimik, som forsøgte at trække sig selv op af et tungt, mørkt søle.

- Det stærke symbolske dynd er beklædt med tidens tendenser som Facebook, likes, konsol-controllere, synkende batteribeholdninger og bog-rygge med fordømmende titler. En af projektets ønsker er at formidle dette møde mellem kunsten og ungdommen. I den forbindelse har dokumentarist, Anna Svensmark Møller, sikret lydoptagelser fra alle aktører. Disse bliver til en podcast med tre episoder, hvor man kan blive klogere på alle tankerne bag skulpturerne, oplyses det i pressemeddelelsen.

En skulptur viser en ung mand med en yderst livagtig mimik, som forsøgte at trække sig selv op af et tungt, mørkt søle. Foto: Mads Ekblad, videograf og fotograf

Ved Vester Skerninge Friskole blev den tredje skulptur forestillende et modigt, selvsikkert barn, med blafrende kappe og hjelm, afsløret.

- Drengen har et smittende smil, han står sikkert på en piedestal og på hans bryst står der skrevet med store bogstaver "god nok"’.

Viceskoleleder på Vester Skerninge Friskole, Jesper Villadsen, fortalte her om vigtigheden af børns og unges møde med kunst.

Ved Vester Skerninge Friskole står en skulptur forestillende et modigt, selvsikkert barn, med blafrende kappe og hjelm. Foto: Mads Ekblad, videograf og fotograf

Der er endnu en skulptur i vente, som skal stå i Landsbyhaven i Ulbølle.

Foruden støtte fra Borgerbudgettet 5762 har kunstprojektet også fået støtte fra LAG SØM.

Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce