Annonce
Ugeavisen Svendborg

Træning under åben himmel

Svendborg Senior Idræt er klar med nye hold med motion i naturen. Privatfoto
Annonce

Svendborg: Øvelser, fællesskab og samvær flytter udenfor i et nyt tilbud fra Svendborg Senior Idræt.

- Vi bruger naturens uanede muligheder for at træne både krop, sind og smilebåndet. Det er et fællesskab, hvor alle kan være med, oplyser idrætskonsulent Birthe Bergmann i en pressemeddelelse.

- Naturen virker på mange måder i vores liv, på hele vores sundhed og kan være afstressende. Vores sanser skærpes i naturen, når vi bliver påvirket af dufte, lyde, farver, vind, kulde eller varme. Aktiviteterne i naturen er godt for både puls, balance, styrke og koordination.

- Så kom med ud i naturen, få røde kinder, frisk luft under vingerne og mere energi i hverdagen, opfordrer Birthe Bergmann.

Annonce

To hold - én forskel

Foreningen tilbyder to hold med samme indhold, der varer cirka halvanden time.

Men der er én forskel. Det ene hold mødes samme sted hver uge, nemlig i Sofielundskoven tæt på SG Huset, første gang mandag den 21. september klokken 10. Det andet hold mødes forskellige steder fra uge til uge, det aftales fra gang til gang og er på onsdage kl. 10, første gang onsdag den 23. september, hvor udgangspunktet er Skansen på Tåsinge med mødested ved p-pladsen ved Svendborg Sund Camping.


Vores sanser skærpes i naturen, når vi bliver påvirket af dufte, lyde, farver, vind, kulde eller varme. Aktiviteterne i naturen er godt for både puls, balance, styrke og koordination.

Birthe Bergmann


Senioridrætten har to-tre instruktører tilknyttet hvert hold, og de tilrettelægger dagens program. Det er en god idé at træne i fritidstøj og fodtøj, der passer til vejret og naturen. En flaske vand og eventuelt en termokande kaffe/te samt et siddeunderlag er godt at have med, anbefaler Svendborg Senior Idræt.

Har du fået lyst til at være med, men gerne lige vil prøve det af, inden du melder dig til, så kan er der mulighed for dette mandag den 14. september kl. 10 i Christiansminde  Her vil du møde alle instruktørerne, som vil give smagsprøver på, hvad naturmotion er.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce