Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ugens klumme: Klimatosser og Ramboline

til bylinefoto
Annonce

Siden 2006 har Dansk Sprognævn sammen med lytterne til programmet Sproglaboratoriet på P1's kåret årets ord. Det er et ord, som ikke nødvendigvis er nyt eller oprindeligt dansk, men det er et ord, som har præget året, der er gået.

Det seneste ord i rækken, og altså det, som blevet kåret som årets ord i 2019 er "klimatosse".

Ordet blev sagt af Pia Kjærsgaard (DF), der nok ikke vidste, at hun ville sætte bølge i gang. Det var efter Dansk Folkepartis valgaften til Europa-Parlamentsvalget, hun holdt tale, hvor ordet blev brugt første gang.

Ordet var i den sammenhæng negativt ment. Hun langede ud efter de "klimatosser", der havde sat en ny politisk dagsorden.

I resten af 2019 blev ordet "klimatosse" brugt meget. Både af dem, der er imod den nuværende miljøpolitiske dagsorden, og også af dem, der glæder sig over den.

Blandt dem, der glæder sig over, at miljøpolitik har fået nyt og stort fokus, har mange nemlig taget ordet "klimatosse" til sig. Det er blevet en hædersbetegnelse, og noget man kalder sig selv med stolthed.

Egentlig er jeg ked af, at det ord blev valgt til årets ord 2019. Det er nemlig et ord, der vidner om, hvor polariseret den politiske debat har været i 2019. Man har ikke holdt sig tilbage fra at mobbe dem, man var uenig med. Der er blevet gravet dybe grøfter. Hverken højrefløjen eller venstrefløjen i dansk politik kan sige sig fri for at have været medvirkende til den polariserende og grøftegravende debat.

Helt anderledes glædeligt foregik folketinges åbning den 1.oktober. Det var en af året ubetinget sjoveste og mest samlende episoder, da statsministeren i sin åbningstale fortalte om de mål, den nye regering havde nået, og hvor hun bl.a. fortalte om statens køb af fire cirkuselefanter:

”Hvad i ikke vidste, da vi gik i gang med dette køb, var, at Ramboline, den ene af elefanterne, havde en bedste ven, en kamel. Kamelen hedder selvfølgelig Ali, og vi blev bibragt den oplysning, at det ville være forkert at adskille Ramboline og Ali. Og derfor fik vi faktisk Ali med, så når DF i anden sammenhæng har sagt, at det blev Alis tur, så er det rigtigt. Desværre har Ali det ikke så godt og var heller ikke venner med Ramboline. Så det var ikke så god en handle vi gjorde. Jeg var også bekymret for, når nu kamelen hed Ali, om Ny Borgerlige ville springe fra. Det gjorde I ikke. Tak.”

Under den tale så vi hele folketinget fra venstre til højre le højt og hjerteligt sammen.

Politiske uenigheder er grundpillen i et demokrati. Men et demokrati trives ikke i en atmosfære, hvor vi mobber hinanden.

Demokratiet trives, når vi debatter sagen.

Når det gælder samfundsdebat og ansvar håber jeg 2020 bliver et bedre år end 2019 var.

På det private plan tilsiger almindelig livserfaring os, at glæder og sorger vil blande sig med hinanden. Hvordan målene skal blandes, vil vi finde ud af hen ad vejen.

For sådan et gudstroende menneske som mig, er der en glæde og frimodighed i at tro på, at Vor Herre er med os og passer på os.

Således forestiller jeg mig, at det år, vi netop er begyndt på, skal blive et godt år. At det bliver dage, hvor vi ikke bare bliver ældre, mens kalenderen vender sine blade, men at det bliver dage, hvor vi vokser i indsigt og livserfaring og visdom, og hvor vi bliver stadig bedre til at glæde os over livet og dem vi deler livet med.

Elefanten Ramboline og Pia Kjærsgaard er hovedpersoner i ugens klumme. Arkivfoto: Jonas Vandall Ørtvig og Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

Bo banker rusten af

Annonce