Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Manglende mænd

Fraværet af mænd i Ugeavisen Svendborgs nye brevkasse er uheldigt, mener nogle læsere, og heri kan de måske have en pointe. Arkivfoto: Michael Thorbjørnsen

Der er sandt for dyden gang i debatten om relationerne mellem kvinder og mænd. Me Too-bevægelsen og sagerne med et par prominente tv-ansigter samt nogle politikere, der har eller har ikke overskredet kvinders grænser, har virkelig pirket til kønsrollesnakken.

Den vil jeg ikke komme nærmere ind på her, for der er allerede udvekslet rigeligt med synspunkter i medierne desangående, men alligevel oplevede jeg i sidste uge en lille flig af debatten.

Ugeavisen Svendborg introducerede her en ny brevkasse, hvor seks lokale eksperter i hverdagens problemstillinger og dilemmaer vil svare på læsernes spørgsmål om parforhold, sex, børn og familiekriser.

Annonce

Da panelet skulle sammensættes, skete det rimelig hurtigt og uden de store overvejelser om alder og køn, blot skulle de seks personer repræsenterer forskellige specialer: Sexolog, psykolog, pædagog, krop- og sundhed, familieterapeut og andet, der vedrører vores nære liv.

De seks eksperter fandt vi egnede, fordi de ved, hvad de taler om, fordi de har alle hjertet med i deres arbejde og fordi de skriver godt.

Uden at have tænkt i kønskvoter kom panelet til at bestå udelukkende af kvinder, hvilket jeg egentlig ikke havde skænket en tanke, men det er, ja, undskyld udtrykket, faldet nogle af vores læsere for brystet.

Flere har henvendt sig og beklaget manglen af mænd i panelet, og i kommentarsporene på Facebook kan man også læse, at nogle undrer sig og kalder det ærgerligt.

Deres argument er blandt andet, at spørgsmål relateret til mænd måske bedst besvares af mænd. Det kunne for eksempel handle om konflikter og problemstillinger på en arbejdsplads, hvor der fortrinsvis arbejder mænd, fra omklædningsrummet før og efter sportskampe, fra homoseksuelle miljøer - eller fra familiesager og skilsmisser, hvor en mand ikke føler sig hørt og forstået af sine kvindelige modparter.

Og hvad nu, hvis der kommer spørgsmål om en potentiel krænkelse, hvor en kvinde og en mand ser helt forskelligt på en sag og et forløb. Stiller panelet sig så automatisk på kvindens side?

Heri kan læserne måske have en pointe, selvom de seks eksperter alle evner at anskue problemstillinger og de indsendte spørgsmål objektivt - altså også set fra en mands synsvinkel.

De seks eksperter i panelet har dog lovet, at når og hvis der kommer spørgsmål, som rent kønsmæssigt er for meget fra Venus, så vil de i deres netværk finde hjælp og svar fra en mandlig ekspert, så også Mars repræsenteres.

Når og hvis der skal skiftes ud i ekspertpanelet, så vil vi her på Ugeavisen Svendborg i denne redefinerede kønsrolletid selvfølgelig have øje til en hankøns-ekspert, hvis han altså vil, er dygtig, har hjertet på rette sted og skriver godt.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Biodiversitet og trafiksikkerhed cykler side om side

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Musikværtshus med ny ejer: Rasmus overtager Rasmus

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hundetræning giver pote

Ugeavisen Svendborg

Giant Steps klar med sæsonens første koncert

Ugeavisen Svendborg

SIMAC slår rekord: Martime aspiranter flokkes til Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Arier i vandkanten og under åben himmel

Ugeavisen Svendborg

Tapas, tango og fortælling: Broholm forvandles til Buenos Aires

Ugeavisen Svendborg

Ung frisør i ny rolle

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Film om Blixen efter Afrika - historien om en mester og hendes lærling

Ugeavisen Svendborg

Inkluderende fællesskab i varme skær af byens lygtepæle

Ugeavisen Svendborg

Musikskole står klar til ny sæson: Peder Most Garden opruster med tre nye undervisere

Ugeavisen Svendborg

Hesselager sportsuge klar med program

Ugeavisen Svendborg

Fællesklang: Væk byen til live med sang

Ugeavisen Svendborg

Havnens frie fugle: Udstilling går bag om drømme i et råt miljø

Ugeavisen Svendborg

300 hektar skov skal øge biodiversiteten i Svendborg Kommune

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Jeg falder for spændende mænd - men det ender med psykisk og fysisk vold

Ugeavisen Svendborg

Verdensmål lokalt og globalt

Ugeavisen Svendborg

Verdensmester i badminton spiller nu tennis i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Indvielse af ny skolebygning

Ugeavisen Svendborg

Bjæf og knurren i hundeforening: Instruktører kapper hundesnoren og danner ny forening

Ugeavisen Svendborg

Tillykke med de to år

Ugeavisen Svendborg

Brætspilscafé på biblioteket

Ugeavisen Svendborg

Familie realiserer drøm om egen café

Annonce