Annonce
Ugeavisen Svendborg

Urai giver gratis massage til +80

Urai Dutjanuthat sætter pris på ældre mennesker og tilbyder derfor i december gratis massage til kvinder og mænd over 80 år. Foto: Michael Thorbjørnsen
Annonce

Svendborg: Urai Dutjanuthat, der står bag Urais Thaimassage i Møllergade 46, er en kvinde med et stort hjerte og en forkærlighed for vores ældre medborgere. Hun tilbyder således i hele december gratis massage til mennesker over 80 år.

- Jeg har altid oplevet stor glæde ved at hjælpe andre. Da jeg boede i Thailand, arbejdede jeg gerne gratis i templer og på sygehuse for at hjælpe medmennesker, der har det svært. Jeg har altid haft stor respekt for mine egne forældre og den ældre mennesker generelt, fordi de gennem livet har knoklet for, at jeg og min generation kunne få et godt liv, fortæller Urai Dutjanuthat,

Hun har selv fødselsdag først i december, fylder 44 år, men ønsker ikke selv at modtage gaver. Hun vil derimod gerne selv give.

- Jeg tilbyder derfor en times gratis massage til folk, der er fyldt 80 år, siger hun.

Det foregår på den måde, at interesserede enten skal komme forbi klinikke eller skal ringe til hende og bestille tid - og til massagen skal man medbringe ID, så Urai kan se, om alderen passer.

- Det foregår efter først-til-mølle, for jeg kan jo ikke nå at massere alle. Jeg har med vilje ikke lavet ret mange almindelige aftaler i december, så der er god plads, siger Urai Dutjanuthat, som forventer at kunne massere tre til fire ældre medborgere om dagen i hele julemåneden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

10 år med rock'n'roll

Ugeavisen Svendborg

Poesi i haven

Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Annonce