Annonce
Ugeavisen Svendborg

Værksted kan nu reparere skader fra start til slut

Troels Michelsen, Christian Poulsen og Dan Bruselius er det faste team hos Autolak-Experten på Asiaatvej. Pr-foto
Autolak-Experten på på Asiaatvej i Svendborg har etableret eget pladeværksted.

Svendborg: Hele processen med reparation af bilskader rykkes nu in-house hos Autolak-Experten på Asiaatvej i Svendborg. Køb af nyt udstyr samt ansættelse af en pladesmed udvider kompetencerne til gavn for kunderne.

- Vi har således etableret vores eget pladeværksted. Så er der styr på hele kæden i reparationerne, forklarer Christian Poulsen, indehaver af Autolak-Experten.

Lukning satte gang i sagerne

Tanken om at blive full-service-skadecenter er ikke ny for Christian Poulsen, men det var lukning af en anden virksomhed, der blev katalysator for udvidelsen.

- Jeg har tænkt over at få et skadescenter i nogle år, da konkurrencen på autolakering alene er hård. Da Svendborg Motor Co. lukkede butik, værksted og pladeværksted, så var der pludselig et hul i markedet, og det var med at slå til, fortæller Christian Poulsen, der købte værktøjet fra det lukkede pladeværksted - og en hel del mere end det.

Christian Poulsen har drevet Autolak-Experten siden 2007, og han kan godt mærke, at konkurrencen er blevet hårdere. For ham var det logisk at tage ejerskab over hele processen for forsikringsskader.

- Det gør det nemmere for os, at vi kan køre hele processen, både for private og for autoværksteder, der ikke selv vil have bøvlet med pladearbejde og udbedring af skader, fortæller Christian Poulsen i en pressemeddelelse.

Annonce

Kunderne kan selv vælge

Med udvidelsen håber Autolak-Experten at en ny type kunder dukker op – nemlig private, som skal have lavet en forsikringsskade.

- Mange forbrugere ved ikke at de selv kan vælge, hvor de vil have en skade udbedret. Men de kan trygt vælge os, for vi har ekspertisen i pladearbejde, rudeskift og reparation af kofangere og andre plastdele, siger Christian Poulsen.

Der er fuld gang i reparationerne hos Autolak-Experten, der har udvidet med Troels Michelsen på pladeværkstedet. Foto: Rasmus Boldt


Pladeværkstedet er ikke eneste nye tiltag i virksomheden. I inventarlisten står nu også en af de fineste plastsvejsere på markedet. Den kan svejse revnede plastdele sammen, for eksempel kofangere

- Det er en noget mere bæredygtig løsning end at smide den gamle ud. Vi har også specialiseret os i at reparere skader på campingvogne, hvor der er struktur i pladen.

- Hvis jeg skal være ærlig, så tog det lang tid at lære at genskabe struktur, så skaden ikke kan ses. Jeg tror jeg brugte to år på at blive dygtig til det, fortæller Christian Poulsen.

Med pladeværkstedet i huset, er der fire ansatte og en chauffør til at tage sig af opgaverne. Der er også investeret i lånebiler, så alt kan laves uden bøvl for kunderne.



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Bidder af Bowie

Ugeavisen Svendborg

Opera på havnekanten

Annonce