Annonce
Ugeavisen Svendborg

Vand og Affald sætter fokus på farligt affald

Vand og Affald gør det nemmere at aflevere farligt affald. Frem til 1. juli omdeler forsyningsselskabet røde kasser til kommunens parcel- og rækkehuse. Kassen kan fyldes med farligt affald og afleveres til genbrugsbilen eller på genbrugsstationen. Pr-foto

Svendborg: Spraydåser, malingrester, kemikalier, neglelak: Farligt affald er ting fra vores hverdag, som kan skade miljøet eller os selv, når de ender som affald. Produkter, der bliver til farligt affald, er ikke nødvendigvis skadelige, når vi bruger dem. Men de kan skade natur og mennesker, hvis vi ikke behandler dem rigtigt.

Derfor sætter Vand og Affald ifølge en pressemeddelelse nu øget fokus på indsamling af farligt affald i Svendborg Kommune og omdeler røde kasser til farligt affald, som kan afleveres til genbrugsbilen eller på genbrugsstationen.

Kasserne uddeles frem til juni

Atten forskellige skoleklasser og foreninger tjener penge på at dele de røde kasser ud til cirka 18.000 husstande, og inden udgangen af juni bør alle parcel- og rækkehuse i kommunen have fået en rød kasse. Sammen med kassen får de en sorteringsvejledning.

På sigt skal der findes en løsning for lejligheder og værelser, så de også får en rød kasse. Hvis du bor i lejlighed og vil have en rød kasse allerede nu, kan du kontakte Vand og Affald på mail eller telefon. Oplys navn, adresse og telefonnummer.

Det gælder dog ikke for beboere i de store boligselskaber, hvor der skal laves en fælles løsning for aflevering af farligt affald.

Sommerhuse og kolonihaver får ikke tilbudt en rød kasse.

Du kan godt aflevere farligt affald, selvom du ikke har en rød kasse. Så skal det som hidtil afleveres i miljørummet på en af genbrugsstationerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Teater i nyt lys

Annonce