Annonce
Ugeavisen Svendborg

Verdensholdet aflyser sin turné

DGI's Verdenshold tager hvert år ud i den store verden for at lave opvisninger og møde børn og unge i andre kulturer - i år er turen aflyst. Foto: DGI
DGI's gymnastikhold aflyser opvisning i Svendborg - og lokale gymnaster kommer ikke med på drømmerejse i denne omgang.
Annonce

Svendborg: Det seneste år er gået med at planlægge forløbet for DGI’s 13. Verdenshold med 34 shows i Danmark, hvoraf en af opvisningerne skulle være afholdt i Svendborg. Samt en verdensturné, der skulle tage holdet til Tanzania, Uganda, Kenya, Sydkorea, Malaysia, Borneo, Australien, Brasilien, Costa Rica, USA og en lang række europæiske lande, men det har Covid-19 også sat en stopper for. Verdensholdet, som i sin trup som oftest har en håndfuld talentfulde gymnaster fra Sydfyn, har således aflyst sin turné for 2020.

- Vi har vendt og drejet enhver sten for at finde muligheder og alternative veje for at få projektet til at lykkes i år, men tiden lige nu er en anden. Vi har alle mærket det herhjemme, og det gør de også i store dele af verden. fortæller DGI i en pressemeddelelse.

- De sidste par uger er vi løbende blevet opdateret på situationen ude i verden for at finde ud af, hvordan udsigterne til holdets besøg ser ud. Der har været møder med ambassader, udenrigsministeriet og mange flere. Anbefalingerne er entydige og ikke længere til at tage fejl af. Turen skal udsættes et år, skriver DGI.

Benjamin Refshauge Kristiansen fra Sydfyn var med Verdensholdet på turné i 2016 - i år er er turen aflyst og lokale gymnaster må vente et år med at komme afsted, hvis de altså bliver udtaget til holdet. Arkivfoto: DGI
Annonce

Kommer igen i 2012

Når DGI Verdensholdet rejser, så er det for at bevæge verden til mere oplysning, mere sundhed og mere fællesskab.

Holdet laver ca. 200 workshops på turnéen og er i tæt kontakt med mere end 15.000 børn.

- Lige nu er betingelserne for at være sammen på den måde ikke optimale. Jorden rundt åbner folk deres hjem og deres hjerter, og vi risikerer at sætte gymnaster, lederteam og værterne i situationer, som ikke er hensigtsmæssige, forklarer DGI.

Første del af udtagelsen foregik i februar, hvor 58 gymnaster gik videre til anden udtagelse med det formål, at finde de 28 gymnaster der skulle udgøre DGI Verdensholdet i 2020-2021.

Den 7. maj sad mange af de potentielle deltagere og ledere spændte foran skærmen for at følge med i anden fase af genåbningen.

- Anden udtagelse, som var planlagt i påsken, var allerede udskudt to gange og vi vidste, at udfaldet ville få stor betydning for muligheden for at afvikle udtagelsen den 20.-24. maj og den træningslejr, som gymnasterne skulle påbegynde den 28. juni.

- Forsamlingsforbud på 10 personer og opstart af indendørs idræt efter sommerferien betyder desværre, at vi ikke kan starte holdet op som planlagt, fastslår DGI.

DGI Verdensholdet havde set frem til at besøge Svendborg på turnéen rundt i Danmark.

- Dette må både holdet og tilskuerne have til gode, når vi lægger vejen forbi i 2021-2022. Et år senere end oprindelig planlagt, skriver DGI i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce