Annonce
Ugeavisen Svendborg

Vi behøver ikke altid give igen

June Pedersen, klummeskribent, Ugeavisen Svendborg

Forleden var jeg i gang med at dække bord til aftensmad, og lænede mig ind over en stol i den forbindelse.

Pludselig mærker jeg noget stikke i mit lår, og tænker først, at det nok er en nål.

Men ved nærmere eftersyn, viste det sig at være en brumbasse.

Annonce

Den havde siddet på stolen, og var altså blevet klemt da jeg lænede mig ind over bordet og så stak den mig, naturligvis.

Heldigvis var den ikke kommet noget til, så jeg kunne få den gelejdet ud i det fri igen.

Og jo … du kan tro at det gjorde ondt! Heldigvis har brumbasser ikke noget videre gift i deres brod, så det er kun en ”advarsel”. Jeg fik det røde kort, kan man sige.

Den følte sig klemt så faretruende, at den altså stak mig. Og hvis man kender bare lidt til brumbasser, så er de altså gevaldigt fredelige for det meste. De passer bare deres brumbasseliv, og så kan jeg passe mit menneskeliv i fredelig sameksistens.

Jeg kunne sagtens være blevet vred og have klappet den én. Jeg kunne sagtens have syntes, at det var voldsomt uretfærdigt, fordi jeg ikke gjorde det med vilje.

Jeg kunne have fortalt den, at jeg virkelig holder meget af brumbasser!

Jeg kunne have gjort og sagt alverdens ting. Men det ville ikke ændre på noget. For jeg klemte den. Hvad enten det var med vilje eller ej, så var det det jeg gjorde. Og det den reagerede på.

Det er det samme med mennesker.

Nogle gange kommer vi til at klemme hinanden så meget, at det får den anden til at ”stikke”.

Men når det er mennesker der ”stikker”, så har vi ofte den uvane at ”stikke tilbage”.

Og så har vi balladen.

Vi kommer med alle mulige forklaringer om, at det jo ikke var ment på den måde. At det faktisk var ment rigtig kærligt. Måske går vi endda i flæsket på den anden og beskylder dem for at være nærtagende og alt muligt.

Det er tit noget vi gør, for at retfærdiggøre vores egen handling. For at forsvare os selv. Det er det, vi har størst fokus på.

Endda selvom der jo ikke gik noget af os.

Men én ting er det her med at føle sig ”stukket”. Det er klart, at ingen af os bryder sig om det.

Men hvad der er værre, er måske, at skulle indrømme, at man fik klemt modparten.

At jeg kom til at træde dig der, hvor det gjorde ondt.

Det gør vi. Alle sammen.

Men vi har så travlt med at retfærdiggøre os selv og vores egne handlinger, så vi aldrig rigtig når til det der med at løfte blikket og se på, hvordan hinanden har det.

Vores stolthed står tit i vejen for forståelsen for andre mennesker, og det er jo ikke noget at være stolt over.

Vi behøver ikke nødvendigvis at forstå andre menneskers ømme punkter. Vi kan bare respektere dem.

Det svarer lidt til, at man ikke vil anerkende et andet menneskes peanutallergi, hvis man ikke selv har den.

”Hold op med at skabe dig – det er jo bare peanuts”. Men for den som ikke tåler peanuts er det dødbringende.

Måske vi kan bruge denne sommer på, at bære over med hinanden, og på den måde hjælpes ad med at komme tættere på hinanden – uden hverken at klemme eller at stikke.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Asiatiske kæledægger

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Julekoncerter med jubilerende kor

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Lady Gaga i ny film: Gucci-familiens storhed og fald

Ugeavisen Svendborg

Eamon O’Kane udforsker en verden ude af sync

Ugeavisen Svendborg

Spejdere efterlyser legekammerater

Ugeavisen Svendborg

Valg til Ældrerådet: Horstmann og Lolk løb med de fleste stemmer

Ugeavisen Svendborg

Støt en god sag: Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Når de yngste oplever dødsfald og sygdom hos mor og far: Sorggrupper til børn nærmer sig

Ugeavisen Svendborg

Nuaia gæster Giant Steps med jazz, pop og electronica

Ugeavisen Svendborg

Musikbibliotekets Lytteklub: Årets plader 2021

Ugeavisen Svendborg

Ingeborg vandt pris for respekt

Ugeavisen Svendborg

Særlig søndag i julens tegn

Ugeavisen Svendborg

Julefortælling på biblioteket: Legenden om juleroserne

Ugeavisen Svendborg

Anderledes kogebog støtter lokale kvinder

Ugeavisen Svendborg

Lys i mørket

Ugeavisen Svendborg

Show med Hjejle og Lindkvist: Vanvittige udklædninger, store følelser og gode grin

Ugeavisen Svendborg

Harske Hubbi og stærke tilbud i Stark

Ugeavisen Svendborg

Glade gymnaster: VM-medaljer er det største

Ugeavisen Svendborg

Jul i Christiansmøllen

Ugeavisen Svendborg

787.975 kroner til i 31 lokale projekter

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever fra fire lande besøgte borgmesteren

Ugeavisen Svendborg

Gør en god gerning

Ugeavisen Svendborg

I 14 år ledte hun efter en forklaring: Nu har Simba endelig fundet sin Hansen

Annonce