Annonce
Ugeavisen Vamdrup

20 børn plaskede sig igennem delfinugen i KongeåBadet

I uge 31 var der såkaldt Delfinuge i KongeåBadet, hvor børn kunne lære at svømme og generelt blive endnu mere fortrolige med vandet. Privatfoto
Annonce

Vamdrup: I forbindelse med tilskud fra staten, som Kolding Kommune har modtaget, valgte KongeåBadet at igangsætte endnu et sommerferietiltag i skikkelse af den såkaldte delfinuge, hvor Vamdrups børn i løbet af uge 31 kunne lære at svømme og blive mere fortrolige med vandet.

Det tilbud var der 20 børn, der havde valgt at benytte sig af, og hele ugen fra mandag til fredag var de i selskab med svømmeinstruktørerne, som guidede dem igennem forskellige sjove lege og øvelser.

Det meste af ugen forgik det hele i vand, men der var også løbende andre aktiviteter. Eksempelvis lærte børnene lidt om, hvordan en svømmehal fungerer, blandt andet ved at få lov til at komme en tur ned forbi teknikkælderne under bassinerne, hvor børnene kunne se, hvordan vandet bliver renset. Børnene fik desuden instruktion i, hvorfor det er vigtigt at vaske sig, inden man går ind i svømmehallen, og så var børnene også et smut ude i den friske luft og besøge legepladsen i byen.

- Ugen har været en succes for KongeåBadet, og vi håber, at det kan tilbydes igen i 2021, lyder det fra Edvard Køhrsen, som er souschef i SlotssøBadet i Kolding.

Privatfoto
Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce