Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Aktiviteter i sommerferien: Bål, bold og badeture i ungdomsklubben

En af aktiviteterne i Ungdomsklubben kan blandt andet være at tage til Jels Sø og bade. Arkivfoto: VisitVejen
I takt med at sommerferien nærmer sig, og mange i forlængelse af coronakrisen vælger at blive hjemme og i år holde ferien i Danmark, har Ugeavisen Vamdrup valgt løbende bringe forskellige forslag til aktiviteter, man kan kaste sig over i lokalområdet.
Annonce

Vamdrup: Hver tirsdag, onsdag og torsdag fra uge 27 til og med uge 31 i tidsrummet 18.30 til 21.30 vil der være forskellige aktiviteter i Ungdomsklubben på Herredsvej 45 i Vamdrup.

- Normalt har vi egentlig kun åbent tirsdag og onsdag, men vi har fået bevilliget ekstra penge på grund af corona, så vi har muligheden for at holde åbent tre aftener om ugen. Vi kommer til at have to klubmedarbejdere, som står for aktiviteterne hver aften, siger Michael Christensen, som er afdelingsleder for ungdomsskolen i Vamdrup og Lunderskov.

Alle unge fra 7. klasse og op til og med 18 år er velkomne til at være med. Det koster ingenting, og man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd, man skal blot møde op ved klubben, og det skulle være muligt for alle at finde en aktivitet, man godt kunne tænke sig at deltage i.


Normalt har vi egentlig kun åbent tirsdag og onsdag, men vi har fået bevilliget ekstra penge på grund af corona, så vi har muligheden for at holde åbent tre aftener om ugen.

Michael Christensen


- Vi kommer til at lave mange mange forskellige ting. Det bliver alt fra at lave bål og madlavning til diverse sportsgrene og ture, eksempelvis til Jels Sø for at bade, siger Michael Christensen, som også er åben over for, at de unge kan byde ind med idéer til aktiviteter:

- De er meget velkomne til at komme med forslag, og så må vi se, hvad der kan lade sig gøre, siger han.

Hvis man er nysgerrig for at vide, hvilke aktiviteter der foregår hvornår, kan man holde øje på Facebook-siden UngKolding Vamdrup, hvor der løbende vil blive opdateret med, hvad man kan deltage i på de forskellige dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce